Blogbrok

Klap i, sig til, studer
professorat i gøglershow
bliv til, hover
som diplomat som Anders Fogh
— Kvamm

Så blev det alligevel torsdag, før jeg fandt tid i kalenderen til at skrive noget til den ganske lille hjemmeside. Sagen er den, at jeg lige i disse dage har haft lidt travlt, men mon ikke efterhånden de fleste kender den fornemmelse — vi skriver jo trods alt 2005.

Men det har da også været nogle overordentligt interessante uger — både for mig og i sådan al almindelighed. Franskmændene valgte at sige “C’est un double non”, da de forkastede traktaten i vanlig hidsighed over noget, der i reglen ikke har noget med emnet at gøre. I denne omgang valgte de at gå agurk over at Chirac er arrogant(!) og at Tyrkiet muligvis ad åre vil komme med i EU.

Hvordan det lige relaterer til en afstemning om afskaffelse af veto-ret, indførelse af vægtet flertal, øget magt til parlamentet, at vi i stedet for den besynderlige stilling “Høj Repræsentant” (den person, der varetager den sikkerheds- og udenrigspolitiske koordination eller med andre ord Javier Solana) ville få en rigtig udenrigsminister, samt meget andet — tja, det kan jeg helt ærligt ikke se.

Da Holland så valgte at sige “nee”, blev det jo ikke ligefrem bedre. Angiveligt var der stor utilfredshed med at man i den nyligt afholdte Eurovision Song Contest kunne ane, hvordan EU ville blive fremover: Alle de østeuropæiske lande rotter sig sammen, så “de gamle lande” ikke får et ben til jorden.

Ironisk nok, kan man sige, at lige det argument til forveksling ligner en udtalelse fra Don. Rumsfeld, der for et par år siden valgte at dele Europa i to: Old Europe and New Europe. Og her skulle gammel ikke tolkes positivt. Gæt selv, hvem der var hvad

Det jeg ikke helt fatter er, at når ca. 60% af en befolkning stemmer nej til noget, så er det folket, der har talt, mens eliten har tabt. Jeg synes måske det lyder lidt barokt at udnævne 40% af et lands befolkning til elite? Men ok, jeg tilhører jo også den kreative klasse, der køber økologisk mælk og har min egen hjemmeside, så mine udtalelser er vel automatiske elitære.

Men helt ærligt… Hvis halvdelen af den danske befolkning ser Erik stille træskoene eller en falleret Stjerne for en aften-star synge “Talking to you” så er det knaldhamrende folkeligt og disse mennesker repræsenterer det gode og er derfor mod samarbejde mellem stater. Derfor må resten af befolkningen nødvendigvis være elitære, da de med hundrede procents sikkerhed ønsker at afskaffe både flaget og kongehuset, samt indføre kvoter for hvor tit man må spise flæskesteg. Hmmmm…

Spørgsmålet er selvfølgelig om den forfatning nu også er helt perfekt. Det mener jeg egentlig ikke, men den er jo også et kompromis mellem 25 suveræne stater med hver deres syn på sagerne. Omvendt burde det stå klart for langt de fleste, at den nuværende konstellation ikke er optimal.

Jeg ville egentlig helst være fri at Gud og den kristne kulturarv blev nævnt i en forfatning — med mindre Han selv eksplicit havde gjort opmærksom på, at Han ville nævnes — men ok, den indrømmelse får Polen så.

Hvad alternativet til at handle nu kunne være, kan man jo passende gå i biografen og se. Star Wars III (findes der nogen der endnu ikke har set den?) handler vel i bund og grund (idet jeg lige ignorerer det der latterlige familie-tema, der bliver brugt så meget tid på) om en person der via legitime midler gradivst får indført diktatur, hvor magthaveren/ne beslutter, hvilke midler der skal til, for at vi alle kan leve sikkert, selvom det nødvendigvis må gå ud over den enkeltes frihed.

Hvad er det liiige det minder mig om???

Ugens alias: Rise, Lord Vader