RISK og nyt tastatur

26. July 2005

Vive le Tour forever
— Armstrong

Så gik den uge. Og den blev presset til det yderste, må jeg sige. Blandt andet blev RISK lige pludselig til øl-RISK i stedet, og så ved man jo godt hvad klokken er slået. Jeg må dog nok indse, at vi ikke spiller helt på samme niveau som før i tiden — i det første battle jeg havde med Hans kunne ingen af os nå at drikke mere end en enkelt øl. Det var ikke sket for bare to år siden.

Ikke desto mindre har Maria inddraget min licens til at spille øl-RISK på hverdage, så næste gang jeg skal spille med drengene, bliver det noget med en cola (light) og én øl per mand.

Til gengæld gik lørdagens store event, min brors polterabend, helt efter planen. Der blev spillet kajakpolo, beach volley og golf, drukket irsk kaffe, vodka og øl, spist hotdogs og mad fra en Weber-grill, samt talt om gamle dage og så videre.

Derfor skal ugens alias (udbombet) ikke ses som en kommentar til øvrige nyheder fra det store udland, men udelukkende som en kommentar til min tilstand søndag eftermiddag 🙂

I sidste uge så jeg også den fedeste dingenot, jeg længe har set: et keyboard, der skifter taster alt efter hvad man bruger computeren til. Sådan et savnede jeg rigtigt meget, da jeg læste russisk og jeg kunne bestemt også godt bruge det til de programmer, jeg bruger i hverdagen.

Ugens alias: Udbombet

Tour, motorcykel, backup

20. July 2005

L’enfer du Nord: Paris – Roubaix
La Cote d’Azur et Saint Tropez
Les Alpes et les Pyrennees
Derniere etape Champs-Elysees
Galibier et Tourmalet
En danseuse jusqu’au sommet
Pedaler en grand braquet
Sprint final a l’arrivee
Crevaison sur les paves
Le velo vite repare
Le peloton est regroupe
Camarades et amitie
— Kraftwerk

“Ja ja, det er jo fint, men det sker aldrig for mig den slags”…
“Jamen, jeg tager back-up i ny og næ… sÃ¥dan nÃ¥r jeg lige husker det…”
“F*ck min computer virker ikke…”
“Jeg har ikke taget back-up i lang tid, det er fanme slemt det her…”

Gudskelov var det ikke mig, men medarbejder Per, der sagde nogenlunde sådan i begyndelsen af denne uge. Gudskelov har vi da også fået bjærget alle data, men jeg må da indrømme, at jeg ikke havde det helt godt, da hans computer pludselig tog sig en tur. Hvad den fejler og hvorfor, ved jeg i skrivende stund ikke, men det kommer der forhåbentligt mere klarhed over inden for et par dage.

Hvorfor vi ikke lige har lavet back-up af lige den (pissedyre) pc, vi har brugt til al udvikling inden for de sidste mange mange mÃ¥neder i firmaet, tja… det ved jeg ikke. Men det har vi nu 🙂

Selvom ugen byder pÃ¥ store ting: Øvning med GrønMandGÃ¥ i det nye øvelokale, Risk med drengene og slutningen pÃ¥ touren (jeg tror godt, jeg kan gætte hvem der vinder), vil det blive langt mere spændende, hvad der sker lørdag. Det kan jeg dog ikke udtale mig sÃ¥ meget om endnu. SÃ¥ mere om det i næste uge 🙂

Ugens alias: Mr. Hardware

PS Er der nogen der har forstand på scannere???

PPS Yez! har sendt mig nogle nye (og fantastiske) tegninger, som jeg lige skal afgøre med mig selv hvorvidt skal lægges ud her på siden.

But I learned to burn that bridge and delete
Those who compete…at a level that’s obsolete
Instead I warm my hands upon the flames of the flag
As I recall our downfall
And the business that burned us all
See through the news and the views that twist reality
— de la Rocha

We shall prevail. They shall not — Blair

Det var jo en herlig en af slagsen — tilpas temperatur, god mad, afslapning, nye middelalderbyer at besøge, og sÃ¥ videre og sÃ¥ videre…

Jeg har jo lovet at skrive lidt om iskagemanden, så værs’go: Sidste år blev jeg udsat for den frygtindgydende sætning: “Gelato finito” (man behøver ikke være cand.mag i italiensk for at forstå dét udsagn). Derfor var det med nogen frygt og bæven jeg bevægede mig det samme sted hen i år.

Heldigvis blev min frygt gjort til skamme, og jeg fik de forventede tre kugler. Namnam. Én ting jeg dog ikke forstÃ¥r ved italienske iskagemænd er deres evne til kun at kunne kommunikere pÃ¥ italiensk. Helt ærligt, vi skriver 2005, Italien er et eurozone-land… Noget helt andet (jeg slet ikke forstÃ¥r) er de italienske isvafler. Det er jo det rene pap. Jeg har spist en del is i Danmark, men jeg tror ikke et eneste sted at jeg har oplevet en sÃ¥ stor ligegyldighed overfor indpakningen som i Italien.

Jeg har diskuteret det med Maria, og vi er nået frem til, at det muligvis kan skyldes, at italienere foretrækker bægere på grund af varmen, men jeg synes det er en lidt utilfredsstillende forklaring: Hvorfor har de italienske iskagemænd så altid så mange vafler stående i deres bod? Selvom det udelukkende drejer sig om, at det kun er turister, der spiser dem, burde det da stadig være et konkurrenceparameter — hvis jeg går forbi tre-fire steder, hvor der sælges is, ville jeg da vælge det med den interessante vaffel.

Mærkelige mennesker disse iskagesælgere…

Endnu mere mærkelige er de hoveder, der står/stod bag bomberne i England. Magen til svin (ja, jeg ved godt, at svinet rangerer lavt blandt muslimer, men det bør terrorister også gøre), skal man da lede længe efter. Det er så latterligt, at jeg ikke engang orker at skælde ud på dem. Narrøve!

Ugens alias: Hjemvendt

Udmattet

1. July 2005

I’m gonna soak up the sun
I’m gonna tell everyone
To lighten up (I’m gonna tell ’em that)
I’ve got no one to blame
For every time I feel lame
I’m looking up
— Crow

Eftersom jeg er på vej til Italien, orker jeg næsten ikke at gøre mig lystig over Kenneth Carlsen — hans resultater taler vel efterhånden for sig selv?

Jeg orker næsten heller ikke at nævne, at jeg synes det er lidt besynderligt, at man sender Mogens G tyve dage i fængsel for udtalelser om muhamedanere — har den mand ikke snart lidt nok?

Jeg orker heller ikke at brokke mig over dommen over Khodorovskij for nyligt (selvom jeg er blevet opfordret til det): Manden er jo helt åbentlyst skyldig i tre ting:

  1. Han er rig
  2. Han kan ikke lide Putin (og siger det offentligt)
  3. Han er jøde

Puhadada… Han har (sÃ¥ vidt jeg lige ved) ikke forbrudt sig mod nogen gældende russisk lov, men det har historisk set jo heller ikke været noget krav for at idømme folk fængselsstraf i det land…

Derfor vil jeg nøjes med at ønske Silas’en tillykke med det første Ã¥r, Nicolai god bedring og alle andre en god Roskilde. Derudover mÃ¥ jeg ogsÃ¥ hellere lige nævne, at min stakkels hjemmeside, ikke bliver opdateret før d. 11/7 igen 🙁

Til den tid kan det til gengæld være, at jeg vil skrive lidt om iskagemanden igen, jf. indsendt ønske.

Ugens alias: PÃ¥ vej til sol…