Bryllupstale

24. August 2005

INFO: Jeg får meget trafik på lige denne post, nok fordi folk forventer at få en færdig bryllupstaleopskrift. Det får de så ikke – det her er “bare” en tale jeg har holdt ved min brors bryllup. Jeg kan derfor dårligt forestille mig, at andre kan bruge den.

Generelle råd til at holde en tale:

  • Lav den kort
  • Lad være med at lade som om du er sjov, hvis du ikke er det
  • Undgå alt for mange anekdoter
    • Du skal for Guds skyld ikke være sjov på andres bekostning
    • Du skal for Guds skyld ikke fortælle onde anekdoter!!!
  • Ha’ tjek på din timing

Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig “” Tolstoj

Nu har jeg jo så lovet at afsløre et lille uddrag af den tale, jeg holdt til min brors bryllup.

Som altid skal taler jo høres live, da det drejer sig meget om timing og mimik. Ikke mindst fordi det var en improviseret tale. Men citeret efter min hukommelse var der brudstykker, der lød sådan her:

Vi kender alle den værste af alle taler, nemlig den, hvor en fjern onkel rejser sig op, siger “œNu er jeg jo ikke nogen stor taler…” og hiver et langt dokument frem. Nu skal jeg så holde den næstværste – den improviserede.

Nu kan man jo spørge sig selv, hvorfor jeg holder en improviseret tale, når jeg nu har været inviteret til brylluppet i lang tid. Sagen er den, at jeg oprindeligt troede, at jeg blot var blevet tildelt en mindre statistrolle. Efterhånden er jeg dog blevet forfremmet til at have en birolle. Ikke mindst fordi min storebror henad middag i dag ringede og spurgte om jeg kunne tænke mig at være forlover. Den slags forpligter jo “” om ikke andet til i hvert fald at holde en tale.

Som Jonas allerede har gjort opmærksom på i sin tale til Tina, er der jo allerede skrevet en hel del om kærlighed i litteraturen, og jeg skal da ikke holde mig for god til at henvise til at en af de smukkeste skildringer af selve bryllupsritualet findes i “œAnna Karenina” af Lev Tolstoj.

Den beskrivelse er imidlertid på 20 sider, så den skal vi ikke dvæle yderligere ved.

I stedet for synes jeg, at jeg kort vil strejfe indledningen til romanen, der vist er på 600 sider. I den skriver Tolstoj “” og her citerer jeg af gode grunde efter hukommelsen “” noget i retning af “œEnhver lykkelig familie ligner hinanden, mens hver ulykkelig familie er ulykkelig på sin egen måde”.

Det er jo flot skrevet.

Men det er så også forkert!

Sagen er nemlig den, at moderne forskning viser, at det forholder sig stik modsat statistisk set. Hvis man tænker sig lidt om, kender man jo også godt strukturen i parforhold der går i stykker.

Men heldigvis har I da også jeres helt egen måde at være lykkelige på, som vi andre kun kan se op til!

Traditionen tro skal jeg også sige noget om brudgommen, min bror. Det kommer nok næppe som en overraskelse, at vi ikke ligner hinanden så meget “” tager Jonas til Latinamerika, tager jeg til Rusland. Går Jonas meget op i sport, er jeg mere interesseret i litteratur. Kan Jonas godt lide at tegne, elsker jeg at spille musik. Og så videre…

Derfor så jeg meget frem til på polterabenden en gang for alle at få manet enhvert tvivl i jorden ved at inkludere emner i en quiz, som vi i den grad deler: Ole Thestrup og C.V. Jørgensen.

Desværre måtte jeg konkludere, at Jonas faldt til jorden med et brag, og at det var det sønderjyske islæt, d”™herrer Balle og Bohl, der vandt quizzen. (Her mumlede Jonas noget om at det primært var kategorien Strippere, der gav dem føringen)

Jeg skal jo “” igen tro mod traditionen “” også sige noget om bruden. Her vil det være nærliggende at fortælle om første gang, jeg talte med hende.

Her blev hun blot ikke præsenteret som min brors kæreste, men Rikke Hadrups veninde.

For Tina derimod, var jeg kærestens lillebror, da Jonas og Tina åbenbart havde været sammen et stykke tid på det tidspunkt.

Men nu har vi jo efterhånden lært Tina bedre at kende, og jeg skal da skynde mig at tilføje, at hun er blevet et kært medlem af familien i mellemtiden.

Samtidig er Silas-Emil jo også kommet til og det er da en stor fornøjelse at se ham vokse. Nu bliver han jo snart fætter og vi ser meget frem til, hvordan han vil takle det.

Jeg skal forresten også huske at sige, at denne tale også er på vegne af vores søster, Søde Søs, der står derover og ser smart ud.

Men jeg skal gøre det kort… (her tilføjede min tante, at det løb var kørt) Ja jo… Jeg havde planlagt, at hvis talen faldt helt til jorden, ville jeg distrahere publikum ved at fri til Maria, men til min bankrådgivers store glæde “” hun sidder lige bag mig “” lader det til at jeg kan udskyde det lidt endnu.

Derfor vil jeg blot afrunde med at ønske jer et langt og lykkeligt ægteskab!

De længe leve.

Hurra
Hurra
Hurra…

Ugens alias: Tolstoj ta”™r stadig fejl!

Hyklere

18. August 2005

For mit buskort gælder til alle zoner, med det kan jeg nå alle S-togsstationer “” Hartmann

I lørdags var GrønMandGå så ude at spille den årlige koncert. Det er ikke for meget sagt, at vi nærmest havde det som rockstjerner “” og sågar kom til at skrive autografer på nogle grå klippekort 🙂

Og så til en god nyhed: Statistisk set er folk der læser blogs rigere og mere veluddannede end resten af befolkningen. Det her en blog, du læser den, ergo og så videre…

Og så til en dårlig nyhed: Det viser sig ““ igen statistisk ““ at blogs ikke længere handler så meget om politik. Det må vi da lave om på.

Derfor synes jeg vi skal tale lidt om fordelingspolitik. Mit pis kom nemlig et par grader højere op, da jeg læste et interview med Eric Søe Rylberg. Han mener at den europæiske befolkning er en flok klynkere “œog så vinder man altså ikke kampen”œ. Samtidig mener han, at vi ikke skal “œuddanne sig til alverdens ting, vi dybest set ikke har brug for”. Det, vi har brug for, er flere folk fra naturvidenskab!

Hr. Rylberg har kigget i sin krystalkugle og spår om Europa at “œvi på sigt så kan blive et turistparadis, der lever af at fremvise fortidsminder, og så i øvrigt passe hinanden og have det lige godt eller skidt, om man vil.”

Der er ikke noget incitament til at gøre en indsats, kan man også læse.

Nå dada, hårde ord. Nu er der sikkert en del, der ikke lige ved hvem Eric Søe Rylberg er, så hvilken vægt, skal man så tillægge disse udtalelser? Tja… hvis man får fundet defibrillatoren frem i tide, lige stopper op og læser lidt videre om det kære væsen, viser det sig, at han er cand.oecon, tjener 6 millioner om året og er direktør for ISS.

Godt så. Cand.oecon “” det er sgu da ikke naturvidenskab. 6 millioner om året “” hvor mange hummere kan man egentlig stoppe ned i halsen? Og hvad er det nu lige ISS lever af “” fornyelse og innovation? Dengang jeg arbejdede i det firma, oplevede jeg mest nedslidning af arbejdere, rutinetænkning, særdeles meget monotoni, og nå ja, så lever ISS af rengøring og pasning af folk. Grib lige i egen barm, mester!

Og var han da bare den eneste… Under sidste valgkamp spurgte min svigerfar mig om, hvordan Henrik Sass Larsen var. Jeg rådede ham til ikke at stemme på ham. Jeg har så for nyligt læst, at han ikke kan se, at det skaber ulighed i samfundet, at han tjener penge på sin bolig, mens bistandsmodtageren i den anden ende af Køge ikke tjener noget. Samtidig er Henrik ikke modstander af Irak-krigen, kan godt lide skattestoppet, vil have mere disciplin og flere test i folkeskolen, bakker op om den stramme udlændingepolitik og så videre og så videre. Ikke uden grund, er der socialkammerater, der mener, at han befinder sig til højre for Djengis Khan.

Helt ærligt Henrik, er du sikker på, at det er det rigtige parti, du er medlem af??

En lille belønning til de flittige

Ugens alias: Rockstar

Brors bryllup

15. August 2005

Ugens citat blev også brugt ugen efter. Tolstoj…

Med nogen forsinkelse: Ugens bidrag”¦ Jeg var jo som bekendt en tur i det mørke Jylland for at se brormand blive gift. Jeg havde egentlig regnet med at få en statistrolle, men blev hen ad vejen trukket mere og mere ind i brylluppet. Først var der noget med noget print af bordkort, så skulle der ordnes noget med pakker. Så blev jeg trukket ind i tilberedelsen af forretten. Og lige pludselig omkring lørdag middag ““ mens jeg stod og lavede den dersens forret ““ ringede telefonen og min bror spurgte om jeg kunne være forlover. Upsi bupsi, der røg den statistrolle.

Men det gik som det skulle: Bruden så fantastisk ud (det gjorde min bror sådan set også), maden var forrygende, og min improviserede tale gik som den skulle.

Ugens alias: Forlover…

Det ganske danske land

1. August 2005

You don’t become a monster to defeat one “” Bono

Til min store overraskelse fik jeg i søndags mulighed for at købe billetter til koncerten med U2. Der var dømt stadionrock med kraftige politiske overtoner. Man må dog lade dem, at de kan deres kram. De spillede en del numre fra det seneste album, der er hvad det nu er, men gav også publikum rig mulighed for at synge med på deres fantastiske bagkatalog. Det er jo rart at se et band, der rent faktisk samtidig med at de laver fed musik også giver gode koncerter og opfordrer folk til at være flinke ved hinanden!

I den modsatte ende af flinkhedsskalaen har hoveder fra Dansk Folkeparti har foreslået at indskrænke ytringsfriheden.

Det burde jo egentlig betyde, at jeg skulle begynde at passe på, hvad jeg skriver.

Og dog…

Fede røvhuller! Hvordan F@nden i Helvede har I tænkt jer at det skulle hjælpe i kampen mod terrorisme at man ikke må sige sin mening om dette og hint?!? Det drejer sig jo ikke om at opfordre til terrorisme og drab på andre befolkningsgrupper “” til den slags har vi allerede én paragraf, der gør sit arbejde ganske udmærket. Blandt andet har den fået dømt vores gode venner fra Hizb-ut-Tahrir for at opfordre til drab på jøder.

Så vidt jeg ved, er det historisk set ufatteligt sjældent “” for ikke at sige aldrig “”, sket at man har indført regler tiltænkt én gruppe uden at de i længden også er blevet brugt til at indskrænke rettigheder for andre, man ikke kan lide.

Med andre ord: Hvis man (mod forventning) får bugt med de slemme herboende terroristspirer, skal man nok fra politisk side forstå at bruge det til at få styr på andre grupper.

Idiotiske lovforslag fra DF: Nej tak!
Ytringsfrihed for alle: YESSIR!!!

Nå, nok om det…
Hvis jeg absolut skal skrive noget positivt hvori ordet dansk indgår, skulle det da lige være, at jeg får set en del danske landskaber for tiden.
I lørdags var jeg for første gang i mange år en tur på Lolland, nærmere betegnet Maribo (jeg skylder næsten at nævne, Dansk Folkeparti i disse dage holder sommermøde i Maribo, tihi), hvor Regina og [KrÉ›s] kunne fejre sine respektive 30 års-fødselsdage. For at opsummere: Det er godt nok langt ude på landet, og der bliver MEGET mørkt!

Fredag tager jeg så til Rødding, hvor jeg lørdag skal overvære min storebrors bryllup. Det skal nok blive spændende. Et nyt jakkesæt er indkøbt, gaven er i hus og jeg kender menuen 🙂

Som altid når der er tale om et udendørsbryllup, er der en del usikkerhed mht. vejret, men sådan skal det jo være. Alt andet ville jo ikke være helt … dansk.

Ugens alias: Lolland->Jylland t/r