Nyt job

20. September 2005

Når det trækker op til storm, bygger nogle læhegn andre vindmøller “” Kinesisk ordsprog

Jeg har jo lovet, at det ikke skulle handle om politik, så jeg vil da for en gangs skyld komme med en nyhed fra mit helt eget liv: Jeg har henover den sidste uges tid fået et nyt job.

Jeg kan nu bryste mig af titlen projektleder/produktchef hos TraceWorks, der beskæftiger sig med Marketing Performance Measurement. Det er meget spændende, men også lidt sådan halv-stressende på den gode måde 🙂

Det betyder så også “” og ikke så overraskende, når man tænker over det “” at jeg ikke længere arbejder sammen med Dan og Mathilde. Jeg er dog stadig medlem af bestyrelsen for HitKit og har stadig, potentielt, chancen for at blive styrtende rig.

Det ville faktisk passe mig meget fint at blive det 🙂

Nå, nok om mig… Det er sjældent “” faktisk er det vist ikke sket før “” at jeg har set en russisk film i en normal biograf med et publikum, der ikke er inde at se filmen fordi den er russisk. Det er faktisk sket i denne uge. Jeg var inde at se Mørkets vogtere, der vel nærmest kan beskrives lidt således: Vi har set The Matrix, vi kan godt lide Ringenes Herre, Buffy, vi ææælsker Star wars (og Jung), så vi tilføjer lidt russisk lokal-kolorit, nogle fede visuelle effekter, en skurk fra kategorien “œlidt mere end ualmindeligt ond”, samt en russisk popstjerne i en birolle som vampyr og håber på at den går.

Gør den så det? Tja… Men jeg skal da se toeren 😉

Ugens alias: King of the world or at least the hill

Stormvejr

5. September 2005

Jeg er tilfreds med reaktionen, men jeg er ikke tilfreds med alle resultaterne “” Bush

Ja, han har det ikke let, Mr. George Bush. Krigen mod terror går ikke helt efter planen, der er generelt lidt oliekrise og var der ikke lige lovligt meget blæst på ranchen i Texas i begyndelsen af ugen?

Nå, det er sikkert ikke noget, man skal droppe sin ferie for.

Sådan cirka må Hr. Bush have tænkt, men så forstår jeg ikke helt udsagnet fra forsiden? Fem dages betænkningstid om hvorvidt man skal afbryde sin ferie eller ej er da en hel del “” selv for en meget lidt forandringsvillig republikaner. Jeg tror næsten det stikker Putins rekord i præsidentielt fraværd under katastrofer?

Citatets indlysende kvaliteter gør da også, at det vandt over et hvilketsomhelst citat, der kunne opstøves fra Shakespeares The Storm.

Men de efterfølgende dage har da i hvert fald bestyrket da min teori om, at det måske ikke er helt optimale livsvilkår, man byder alle indbyggere i de amerikanske storbyer.

Det store spørgsmål er, om det samme kunne ske her? Umiddelbart ville jeg mene nej “” om ikke andet så fordi befolkningens adgang til skydevåben er noget mere begrænset. De, der har skydevåben af den mere slagkraftige slags (med eller uden bundstykker), er vel trods alt i hjemmeværnet og må formodes at blive indsat i den slags situationer. Fra mange stævner og kongresser har hjemmeværnet jo også konkret erfaring med at dirigere folkestrømme, så det er jeg egentlig ikke så bekymret for.

Men nogle gange er danskere måske ikke disciplinerede, at det gør noget. Jeg mener at jeg engang læste om en rejseleder, der havde sammenlignet nordmænd, svenskere og danskere og nået frem til følgende karakteristik:

Hvis en afrejse med et rejseselskab bestående af de tre folkefærd oplever, at et tog er forsinket, vil der typisk ske det, at nordmændene tager det til efterretning, svenskerne brokker sig, mens danskerne… går ned til perronen for at tjekke, om det nu virkeligt også kan passe.

Det er jo harmløst nok, men jeg kunne nu egentlig godt forestille mig at den stedlige befolkning på ønskeøen, hvor jeg bor, ville have svært ved at kapere, at myndighederne (de svin) fx gav folk udgangsforbud eller ville evakuere befolkningen og protestere med stadig henvisen til at man i hvert fald sagtens kunne klare sig uden den slags overformynderi under Den Store Storm i 1999.

Og nu til noget andet, der dog har en del med menneskesyn at gøre: Lene E, vores alle sammens justitsminister, er overrasket over, at længere strafudmåling giver pladsmangel i de danske fængsler. Nogle af dem kan løses med de nye, elektroniske fodlænker, hvilket jeg skal være den første til at juble over (ikke at jeg lige står og skal til prøve en, men det virker som en meget praktisk social foranstaltning). En anden løsning er at inddrage betjentes kaffestuer og gamle lagerrum. Den løsning havde de valgt i et fængsel, der medvirkede i et nyhedsindslag i sidste uge. I indslaget viste de kælderrum, der vel har været i størrelsen 25-30 kvadratmeter, hvor der vist var fem senge. Jeg ville helt ærligt ikke byde selv de mest åbenlyse bekvemmelighedsflygtninge fra Rumænien de levevilkår i meget mere end en eftermiddag.

Måske er det ikke så mystisk, at der er stigende problemer med vold over for ansattte i de danske fængsler?

Rent allegorisk trækker det op, så jeg vil skynde mig videre i mine gøremål. Jeg kan til gengæld love, at næste uges blog nok bliver blottet for politik.

Og det er et løfte.

Ugens alias: Capt. Storm