Nick Cave, CRM og tyrkere

5. October 2005

It”™s a song about the end of the world.
Amongst other things. “” Cave

Jeg indrømmer med det samme at jeg ikke er stolt over min nye stående rekord i ikke-opdatering af hjemmeside.

Flere folk har henvendt sig for at høre, om det var fordi jeg havde fået mundkurv på af min nye arbejdsgiver, men det er slet ikke tilfældet. Jeg har simpelthen bare haft travlt.

Udover selvfølgelig at have travlt med arbejde (noget med googles API, to macs og deres host-filer, en funktionsbeskrivelse og en stak mærkelige microsoft-programmer), har jeg også haft fornøjelsen af at have Den Store Familiemiddag med mine forældre og svigerforældre og været i zoologisk have med hele den pukkelryggede “” inklusiv den lille Silas-Emil, der nu har lært at gå.

Flere har også gerne villet høre hvad historien med mit alias “œ1000 tak, Navision” gik ud på. Den er nu ret simpel: Jeg skulle bruge noget så simpelt som en beboerliste, bestående af 101 navne samt bopæl. Man skulle mene, at det burde være en smal sag for et CRM, CMS, SFA, ERP-whatever-system at eksportere de ting, men ikke når det drejer sig om Navision “” en af de største it-successer i dansk erhvervsliv. Jeg måtte sidde og bruge op til en time på at skrabe ligegyldige tegn og kolonner væk. Grrr…. På grund af en fejl (ikke hos mig) blev jeg tilmed nødt til at gøre det to gange, for at være sikker på, at det var helt korrekt, hvad jeg var nået frem til.

Hvis man ser bort fra det, har resten af verden også haft travlt, vi nævner i flæng Louise Frevert, Brian Mikkelsen, Eva Kjer, Henriette Kjær og samtlige diplomater i EU (fik jeg nævnt, at det kommer til at handle om politik i denne uge?).

Mens det næsten er for let at gøre sig lystig over Frk. Freverts bizarre udtalelser, må man næsten konstatere, hun har gang i en fantastisk retorik, hvor selve det, at EU er ved at indlemme Tyrkiet skælve skælve, beviser hendes klarsyn “” hun mener jo at de der er ved at infiltrere det danske samfund, så man ikkelængere må sige sin ærlige mening, vil overtage magten i Danmark, inføre islamisk kalifat, og så videre og så videre.

Befolkningen vil jo ikke have Tyrkiet med og de er jo ikke klar til det, bla bla…

Godt så… Balladen er jo, at EU (i form af Kul- og stålunionen, EF og hvad det nu har heddet gennem tiderne) virkelig har givet den som storflirtende diskotøs de sidste 45 år (der findes et andet ord, der er mere direkte, men det forbyder min blufærdige sjæl mig at skrive). Hvis jeg var Tyrkiet, havde gennemlevet et forspil på 45 år og stadig ventede på affirmative action, ville jeg nok helt ærligt begynde at vende blikket mod andre, attraktive øhh… nærområder.

Jeg synes helt ærligt, at det er lidt plat, at når østrig stiller sig på bagbenene og kræver Kroatien med i stedet for Tyrkiet, bliver den gamle traver om at “œøstrig redder Europa fra tyrken endnu en gang” hevet frem. Helt ærligt… Skulle vi også have holdt Sverige ude på grund af forbrydelser begået mod Sven Gønges mænd? Hvis Frankrig havde teet sig på samme måde, var Tyskland næppe kommet med,og hvad var der så blevet af Europa?

Kroatien fx er jo ikke ligefrem hverken politisk stabil (præsident Tudjman der var så elskværdig at dø for et par år siden var vel nærmest fascist) og samarbejder ikke domstolen i Den Haag.

Nu skal det ikke lyde som om jeg synes Tyrkiet skal optages lige i løbet af denne uge, men hvis EU skal være en supermagt, må vi da efterhånden til udvide grænserne. Jeg mener “” helt seriøst “” at man bør bruge de samme kriterier, som man brugte, sidste gang man udvidede EU, nemlig københavnerkriterierne. Hverken mere eller mindre. Det kræver så også, at de vedkender sig massakren på armenerne!

Men som Nick Cave siger: People just ain”™t no good…

Og ja, det var en fed koncert med Nick Cave i operaen. Jeg bliver nok aldrig den store fan af Mew og deres falset-tekno-rock, men Nick C var helt i topform. Blandt andet brillerede han med at sige “œThe next song is about the end of world. Amongst other things” om to sange i træk og præsenterede en tredje sang således “œThe next song is generally regarded as a piece of shit in the media, but we like it. We have to play it and care for it, look after it, just as you do with small children that are lost. Aren”™t we all”. Efter at have skældt en lydmand lidt ud sagde han også “œI”™m surrounded by imcompetence”, hvilket står som noget af det mest arrogante, jeg længe har hørt (og når man er så arrogant som jeg er, siger det en del). Men når det er Nick C der siger det, tilgiver man ham gerne.

Jeg overvejede forresten et kort øjeblik, at bruge det som alias, men tænkte, at det trods alt ville give et lidt uheldigt indtryk på mine nye kolleger.

En fjerde sang sluttede med en gentagelse af “œGod is in the house” et par gange, indtil han ikke længere kunne se sig ud af den, og blev nødt til at tilføje “œAnd I”™d wish that he”™d come out”.

Nu kunne man måske tro, at jeg synes de forskellige punchlines var bedre end musikken, men det var slet ikke tilfældet. Sidst jeg så ham var i Moskva i “™98 og det var en meget aggresiv koncert, mens den i Operaen var meget intim og med en noget mere optimistisk bandleder.

Alt i alt ryger koncerten nok op på dette års delte førsteplads med Einstürzende Neubaten. Spørgsmålet er så, om Rufus Wainwright eller White Stripes/Raveonettes kan gøre dem rangen stridig.

Ugens alias: 1000 tak, Navision/Som Nick Cave siger

Hvad mener du om det?

Du skal være logget ind for at kommentere.