Enter overvågningssamfund

14. November 2005

Anyone who trades liberty for security deserves neither liberty nor security
“” Franklin

And neither will he receive either
“” Galati

Puha for en uge. Jeg havde oprindeligt (faktisk så tidligt som sidste torsdag) planlagt, at jeg skulle skrive lidt mere om al den fine teknik fra sidste uge, dels fordi Jannic havde en indvending og forbi jeg fik klager over at det var decideret uforståligt!

Men i virkeligheden (før folk begyndte at brokke sig) ville jeg egentlig have skrevet lidt om PDF, Powerpoint og Pind. Det må blive en anden god gang!

Det viste sig i øvrigt at noget af fremtiden ankom i sidste uge, men det er heller ikke det, vi skal behandle denne gang.

Næ nej. Vi skal tale overvågning…

Som de fleste nok har bemærket, har regeringen fremlagt 49 forslag, der skal bekæmpe terrorisme. Forslagene inkluderer muligheden for at logge sms”™er, emails, telefonsamtaler i to år. Andre af forslagene drejer sig om aflytning af telefonsamtaler uden dommerkendelse, ikke bare for den mistænkte, men sandelig også den mistænktes naboer. En ting er, at forslagene er håbløse, at den datamængde, man skal gennemtravle er gigantisk (jeg ville blive træt bare af at logge min egen trafik), men hvad regner de selv med? At man kan lave et filter der i real-tid kan tjekke for mistænkelige ord som bombe og islam? Hvad hvis terroristerne skriver Barbie og ismand i stedet?

Den form for overvågning gør kun én ting: Den fjerner retssikkerheden for alle!
Idéen om at den rent faktisk kunne bruges til at redde menneskeliv fatter jeg ikke: London er så fyldt med kameraer, at man ikke fatter det. Hvad kunne de efter d. 7/7 bruge alle de kameraer til? De kunne finde gerningsmændene og senere finde ud af, at de havde lavet en test først.

Rart at vide, men hvad hjalp det konkret metrobrugerne?!?

En helt anden ting er, at der er huller i forslagene; små foreninger må gerne undlade at logge trafikken. Hvis jeg nu var Osama, ville jeg nok forstå at vælge at bosætte mig i en lille ejerforening.

Når det så er sagt, går det også ud over folkeoplysningen, da der har været et forslag fremme om at indskrænke adgangen til brug af net på biblioteker. Hvad så med åbne net på uddannelsesinstitutioner? Vi ved jo alle, at de er overfyldt med skumle typer, så de net skal vel også fjernes. Det lader til at Anders Fogh Rasmussens nye spindoktor tager Dolph lidt for alvorligt!

“œMen hvad med valget… det nærmer sig jo”, siger den trofaste læser, der gerne vil vide hvad jeg mener om hampepartiet, Enhedslistens medlem der går ind for at kommunen skal støtte ulovlige hashklubber og forsvare Christiania med vold eller hvad jeg mener om det sindssvagt ambitiøse parti Schiller Instituttets Venner.

Jeg kan kun sige: Ro på, snup en julebajer og vend tilbage i næste uge “”
der er stadig tid. I øvrigt har jeg slet ikke bemærket Louise Frevert i medierne i denne uge (ok, det er så løgn,men ikke i forbindelse med politik), så jeg ville næsten ikke vide, hvad jeg skulle skrive.

Ugens alias: Søren Pind. Problemerne skal løses.

2 kommentarer til “Enter overvågningssamfund”

  1. pelle mener:

    Overvågning
    Det gør du nok 🙂

    Men mon ikke de finder ud af efter noget tid, at du ikke er så farlig igen? Ellers vil jeg personligt cykle forbi Politigården hver dag med et banner med teksten “Free Yez!” 😉

  2. Y! mener:

    jeg vil ikke være terrorist
    Jeg er mere bekymret for den del af overvågningsaspektet, hvor de analyserer for mistænkelig opførsel”¦. Jeg VED jeg vil komme i søgelyset!!!

Hvad mener du om det?

Du skal være logget ind for at kommentere.