Jeg overgiver mig

30. December 2005

Er du så på orlov og alt det?
og godt nytår
og…er du nu voksen?
og hvad så med os andre?
har du bare tænkt dig at gå fra familien til fordel for din egen!!!
— Squeaky toys for the next generation

Jeg kapitulerer: Selvom der har været rigeligt at brokke sig over i år, kan jeg ikke nå op på at skrive ligeså meget brok som sidste år. Jeg beklager meget.

Og så har jeg ikke engang fået skrevet om

  • dengang jeg kørte med en HT/HUR-bus der gik i stÃ¥ og ikke kunne køre videre, før den havde genstartet
  • dengang jeg ikke kunne komme med en bus fordi jeg havde fire klapstole med(!)
  • min mening om tegninger af Muhammed
  • kaos pÃ¥ rÃ¥dhuset
  • og sÃ¥ videre og sÃ¥ videre…

Til gengæld har da jeg skrevet noget der kunne fÃ¥ folk eller rettere filtre til at se rødt: Jeg har fÃ¥et at vide at de gæve borgere der arbejder i Søllerød kommune ikke kan se denne side pga. nogle Ã¥benbart anstødelige ord. Puha da…

Jeg skal nok forsøge at skrive mere næste Ã¥r. Og Tekla fÃ¥r nok ogsÃ¥ sin helt egen side snart…

Godt nytår!!!

Ugens alias: Den hurtigste kælk på bakken

Den stolte fader taler ud

22. December 2005

Vræl. Tekla

Så kan jeg vist ikke holde det skjult længere: Den 15. december kl. 21.01 fik jeg intet mindre end verdens mest fantastiske datter!

Hun blev født ved kejsersnit, da hendes puls var lidt høj, men havde det fint ved
fødslen. Hun har indtil videre (7-9-13) bestået samtlige test og fik inden der var gået 3 minutter sit cpr-nummer — ganske effektivt system, må man sige.

Vi har valgt at kalde hende Tekla — ikke fordi vi partout skulle have det mest mystiske navn vi kunne opstøve, men fordi vi synes det er flot! Og en gang for alle: Det er et græsk navn.

Ikke nordisk!

Den første kendte Tekla er en figur fra de apokryfe skrifter, der følger apostlen Poul. Det er hendes mor ikke så begejstret for, så hun dømmer hende til at blive brændt på bålet. Det synes jeg ikke lyder så betryggende, men mon ikke det går?

Tekla er af nogen blevet anset for at være en slags proto-feminist, hvilket er fint nok.
Det med de erotiske undertoner i historien har selvsagt ikke noget på sig!

Det lille væsen viste sig allerede før fødslen at have helt sin egen vilje og er blevet kaldt individualist, hysterisk og skrup-hysterisk indtil videre. Det skal nok blive spændende om et par Ã¥r…

Ugens alias: Ansvarlig familiefar 1.0

Landbruget er efterhånden så effektivt, at kyllingernes indvolde kommer i plastik. Frydkjær-Hansen

Denne uges indlæg er åbenlyst for sent på den, men mere om det i næste uge. Altså denne. Eller hvordan det nu er.

Alt for sjældent når man at takke folk der har gjort en indsats på den ene eller anden måde.

Jeg fik i sidste uge et årsblad ind fra mit gamle gymnasium, hvor de skriver lidt om forskellige ting og sager, samt nyansættelser, fratrædelser og lignende. Og to ting tiltrak sig min opmærksomhed: Dels er min gamle russisklærerinde, Hanne Brygmann, gået på pension. Ikke overraskende har hun haft en stor indflydelse på mit valg af studium. Hendes entusiasme var i høj grad en faktor der gjorde, at jeg tog til Rusland på en sommeferie i gymnasiet. Og senere valgte at læse russisk.

Mange tak for det!

Lidt mere skræmmende stod der også, at min biologilærer, Erik Frydkjær-Hansen, afgik ved døden i løbet af året der gik, kun 55 år gammel. Han var til stor inspiration og lærte mig meget om den naturvidenskabelige tilgang til de komplekse problemstillinger som fx menneskekroppen, de økonomiske og politiske aspekter af miljøproblemer og så videre.

Nogle gange kommer ord til kort: Tak for horisontudvidelsen. Du var en fantastisk lærer og et fint menneske. Du vil blive savnet!

Ugens alias: Jeg ved hvem der bor i den anden ende at klaphatteskalaen

Med Bertel til eksamen

9. December 2005

Jeg får en del trafik på denne side fra folk, der vist vil meldes ud af folkekirken. Folk der ønsker at melde sig skal forbi denne side hos kirkeministeriet. I kan bare hilse fra mig.

De bedes sende et brev til ministerialbogsføreren i Deres bopælssogn, jf. lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald, § 1, som herefter vil behandle fødselsanmeldelsen.Det er korrekt, at der arbejdes på, at det først i det nye år 2006 vil blive muligt at sende en fødselssanmeldelse til en postboks i stedet for at sende/aflevere anmeldelsen til ministerialbogsføreren i Deres bopælssogn.Der arbejdes ligeledes på, at fødselsanmeldelser m. fl. indenfor en kort årrække vil kunne sendes digitalt. Der er dog endnu ikke sat dato på hvornår dette vil ske.
Med venlig hilsen NN

— Mail fra kirkeministeriet d. 8/12

Som det nok er gået op for en del, mener jeg at stat og kirke skal adskilles. Det er jeg ikke ene om.

Eftersom Maria jo er rét gravid for tiden, tænkte jeg, at jeg ville tjekke hvor langt kirkeministeriet var nået med digitale tiltal.
Kort opsummering for den travle læser: Ikke så langt at det gør noget!

På trods af at Bertel Haarder for nyligt har nævnt (hvis man arbejder med lang nok tidsorisont, er de små seks måneder det tager at oprette en postboks vel for nyligt), at der skal oprettes en neutral postkasse til nærtagende mennesker er det endnu ikke sket.

Jeg ville som sådan have accepteret det, hvis det var Tove Fergo der var kommet med den udmelding: Dels var hun langt ude på den kirkelige højrefløj, dels slap hun jo for at lave bare antydningen af reformer af sogneråd og provstier med henvisning til at det var der ikke folkelig opbakning til. Men jeg havde helt ærligt forventet mig lidt mere af Bertel H. Han er jo gammel højskolemand, så han burde da om nogen kunne sætte sig ind i folks insisteren på retten til forskellighed.

Gad egentlig vide hvad der var sket, hvis Kenneth Plummer havde sagt til de kirkelige organisationer, der har klaget over Stormslag, at de var nærtagende?

Men nu ligger landet jo forresten sådan, at Bertel H. rent faktisk også er undervisningsminister. I dagens avis er han citeret (i anledningen af afskaffelse af gruppeeksaminer) for at sige

Eksamensbeviset tilhører den enkelte, og derfor skal det afspejle den enkeltes viden og kompentence. Information d. 8/12

Det er vel noget med ansvar for egen læring, navigationskompetencer og den slags, hvad ved jeg. Men det må da i hvert fald betyde, at Bertel H. mener at folk rent faktisk skal tage ansvaret individuelt — ikke noget med kollektive arvesynder her.

Hvis jeg skulle give Bertel H. karakter i faget Kirkens rolle i det sekulariserede samfund, ville jeg nok være tilbøjelig til at give ham karakteren Ikke-bestået!

Idéen om at man rent faktisk skulle kunne bruge sin digitale signatur, som man kan når man fx skal indbetale skat, har åbenbart ikke vundet indpas — på trods af at staten for tiden pacer det glade budskab om statens indtog på nettet under titlen “det er godt nok smart” og med Thor P som bannerfører for med de højt besungne e-dage.

Jeg ved ikke helt om jeg skal grine eller græde.

Jeg er jo fra Sønderjylland, hvor man ikke har blandet de to ting sammen de sidste 85 år, men helt så hurtigt arbejder den danske forvaltning altså ikke. Vi kan i øvrigt i denne uge fejre, at det i Frankrig er hundrede år siden man adskilte stat og kirke!

Men jeg kan godt se, at når man henviser til en lov der har små 37 år på bagen (men stadig er 63 år yngre end den franske lov), er der da heller ingen grund til at skynde sig. Når samtidig Danmark Riges Grundlov indeholder den berømte

§ 4

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan (!) af staten.

samt den helt groteske

§66

Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

er der jo ikke meget at sige til, at ministeriet ikke rider samme det som det sadler. Eller
for den sags skyld sadler samme årti som andre rider!

Nu er der vel nogen sidder og overvejer, hvordan den historie så ender. Svaret er meget simpelt: Samme dag som navneattesten indleveres modtager kirken også Marias udmeldelse af folkekirken.

Ugens alias: Et digitalt skridt foran

Hvem kom først

1. December 2005

Hitler havde ikke hverken kræfter eller mod til at dø som en soldat, sådan som han indtil det sidste havde krævet det af de tyske officerer og soldater, kvinder og børn. — Eberle & Uhl

Historien straffer den der kommer for tidligt.

Uden nogen sammenhæng med ugens citat overhovedet!

Men der kan i høj grad være noget om det — hvis jeg bare lige overvejer to af de mest fremtrædende russiske/sovjetiske ledere, var de jo ikke fordi de var voldsomt populære i samtiden; Gorbatjov er stadig persona non grata i Rusland (ok ikke officielt, men lur mig om han tør vise sig på gaden i nogen russisk by) og Peter d. Store var mildest talt ikke elsket af sin befolkning. Lenin var selvsagt også en driftig herre, men indtager lidt en særstilling. Men det er nok ikke for meget at sige, at de fleste kulakker og adelsmænd ikke tog ham med i sine aftenbønner.

På et eller andet plan var Poul Nyrup vel også forud for sin tid mht. efterlønnen. I hvert fald flere skridt foran den nuværende regeringsleder, der ikke rigtigt tør have sin egen mening om det, men har sat den udvalg. Men hvem vandt valget i 2001? Mildest talt ikke den progressive strategi.

Ugens alias: Get the facts: Fødselsraten i Italien er 1,28