Come on Bangladesh

31. March 2006

En kort(!) anmeldelse: Jeg var i går inde at se en forpremiere på teaterstykket Come On, Bangladesh, Just Do It, der går på Det Kongelige Teater 31. marts-13. maj.

Stykket handler kort fortalt om, hvordan det går, hvis man outsourcer Elverhøj til Bangladesh.

Som forhistorie skal jeg skynde mig at sige, at jeg har en slags personlig aktie her: Jeg har rent faktisk været involveret i et forprojekt til en gang outsourcing til lige præcis Bangladesh.

Vi er ude en afart af totalteater, jeg skal ikke gøre mig klog på hvilken. Noget foregår via tv-skærme uden for bygningen, tilsyneladende med tilfældige forbipasserende som medvirkende, publikum bliver budt på mad og bliver spurgt om forskellige ting, der optræder et pizzabud fra Domino’s og meget andet. Der er flere scener i gang samtidig (op til tre), man sidder midt på scenen og så videre og så videre.

Lad mig sige det med det samme: Jeg synes at stykket bestemt bør ses! Skuespillerne gør en stor indsats, videoskærmene fungerer godt, klipningen er tight, musikken velvalgt, temaet klart.

Jeg syntes dog i går, at der måske var lidt rigeligt gengivelse af Elverhøj med. Moralen står også ret klart efter anden akt (2. episode, som det hedder i det konkrete stykke).

Dog er der måske to ting, jeg undrer mig lidt over

  1. Det fremstilles som absurd at skuespillere fra Bangladesh spiller et stykke på et ukendt fremmedsprog
  2. Outsourcing fremstilles som værende udelukkende negativt

Er det nu så mystisk at fremføre skuespil på et fremmedsprog? Jeg er ret overbevist om, at der er en del operasangere på Det Kongelige der har sunget operaer på italiensk som næppe ville kunne købe en cappucino i Italien uden at bruge Politikens Turen går til Rom. Jeg har engang (på video) set Eugen Onegin med britiske skuespillere der tydeligvis ikke talte russisk, så hvorfor egentlig ikke? Elverhøj er vel trods alt vel slags syngespil?

Lidt mere alvorligt er så spørgsmålet om det er all bad med outsourcing? Så vidt jeg ved, viser al erfaring, at langt de fleste danskere bare får andre stillinger. Der er selvfølgelig nogle tabere, men det ville der så være uanset hvad. Ideen om at man bare flytter hjernedød produktion ud er alt for gammeldags. Syersker skal også have mere i løn efterhånden; det diskuterede man allerede mens jeg var en lille dreng og de første syjobs blev flyttet til Portugal. Så blev produktionen flyttet til Østeuropa. Så til Asien. Så til endnu mere-Asien. Snart ender det ude i vandet!

Moderne firmaer som Microsoft og Nokia har efterhånden fattet det, og etablerer i stedet forskningsenheder andre steder end i USA og Europa. Som Lisa Brummel fra Microsoft sagde i sidste uge på en konference “The talent pool in the world is not big enough for all ideas in the world” – med andre ord, bliver vi ikke løbet over ende bare fordi der er 4 gange så mange ingeniører i et eller andet land.

Vi skal sørge for at forbedre os hele tiden. Det er ikke den stærkeste der vinder kapløbet, det er den der forstår at tilpasse sig nye krav bedst!

Om midler og redskaber

29. March 2006

Jeg har for nyligt fået installeret bredbånd fra Dansk Bredbånd. Det er lidt af et prestigeprojekt for mig i foreningen – jeg har været med i gruppen der har besluttet, talt med udbydere, gennemført, stået for kontakt, etc.

Derfor er kravene høje: Det skal virke… (Strengt taget er del vel ikke et højt krav, men vi taler telefoni, internet og digitalt tv – noget af en omgang)

Det har det også gjort indtil sidste onsdag. Der virkede det lige pludselig ikke længere. Nå, jeg ringer til support og får fat i en flink mand. Vi tjekker min ip, avav, den er gal. Vi lader mit ip time ud (tyve minutter), jeg genstarter, øvøv, det hjælper ikke.

Nå dada… Plan b. Mange ting bliver prøvet indtil support beder slå min firewall fra. “A what?!? Af samtlige ting…, det der går da ikke, hvad med sikkerheden”, tænker jeg. Nå jamen, i videnskabens tjeneste… Rent faktisk virker det, og jeg prøver så at tænde min firewall igen.

Alt er i skønneste orden.

Enter ip-telefoni
Så kommer den dag (otte uger senere end planlagt, men lad nu det ligge) hvor mit telefonnummer bliver porteret fra Tele2 til DB. Da jeg tirsdag skulle logge på mit hjemmenetværk, virker intet. Jeg får at vide, at for eftertiden skal alt køre gennem den nye box. Smart, tænker jeg.

Bortset fra at intet virker. Vi lader mit ip lave et time out, denne gang på fyrre minutter. Og det er ikke noget jeg bare finder på; jeg ringede op efter 32 minutter, der var det ikke gået igennem endnu. I stedet ringede den flinke supporter fra DB op, da den var timet ud.

Enter søforklaring
Jeg får nu at vide at min Apple Airport Extreme er en router og ikke et access point. Eller er det omvendt? Uanset hvad, vil det kun komme til at virke hvis jeg får et fast ip-nummer (noget med IpV4, ip range og meget andet sjov). Jeg må ikke få noget fast ip af DB (og hvad skal jeg egentlig også med det?), så lige nu har jeg åbenbart netadgang indtil en eller anden kommer til at nulstille deres system.

Hvorfor – fordi mit hardware er fra Apple? Jeg gad godt vide hvad folk ville sige, hvis Elgiganten besvarede spørgsmål på denne måde “Jamen dit gaskomfur kan jo ikke virke så længe du har et køleskab fra Siemens”?

Fik jeg nævnt at min telefon stadig ikke virker? (edit torsdag: den virker nu)

Nul energi

29. March 2006

Like boiled lobsters, damaged ears cannot be returned to their previous stateWired/Van Buskirk

Jeg var i weekenden i sommerhus med gymnasiedrengene. Det var som sædvanligt vildt og voldsomt. Ja, det vil sige ikke for mig, jeg nåede knapt at erobre Nordamerika, før jeg blev banket af banen og mere så man ikke til mig den aften.

Min erklærede taktik ved den slags arrangementer er altid “gør folk opmærksomme på dig og forsvind hurtigt bagefter” (en slags alternativ udgave af it’s better to burn out, than it is to rust). Nu har bemeldte herrer nok efterhånden vænnet sig til min retorik, men alligevel fik vi da gang i nogle diskussioner, hvor jeg på vanlig maner fyldte en del.

Flere af diskussionerne gik på den nuværende regering. En af dem gik på alternativ energi. En anden på nul energi-huse.

Ikke overraskende kom jeg i hippie-gruppen (en position der dækker Kaare og mig) og mit argument skal lige ridses op igen: Nordsøen indeholder kun en vis mængde olie/naturgas (den er med andre ord endelig i størrelse (hvis jeg ellers kunne huske hvad jeg lærte i 2.g ville jeg nok sige, at mængden var gående mod nul (ha, det var et trick, selvfølgelig kan jeg huske det))). Når den kilde er udtømt, bliver den ikke fyldt op lige med det samme.

Rusland kontroller næsten 50% af verdens gas, den muslimske verden 90% af verdens olie. Det er ikke bare tal, jeg finder på, men uanset om det nu passer eller ej, forekommer det mig pænt tåbeligt ikke at satse mere på alternativ energi – uanset om det så er vindmøller, bølgeenergi, fussion eller sågar fission (ja, jeg sagde lige A-ordet).

Da vi talte om nul energi-huse mente hippie II (Kaare) at det var mere langsigtet end hvad man nu betaler i varme lige her og nu – og jeg er i sjælden grad enig.

Modargumentet var noget med forrentning. Og det skal da kunne betale sig. Men om jeg betaler X kr. pr. mdr. til realkredit eller varme er mig ligegyldigt. Forskellen er på sigt (skal vi bare sige 20 år), at udgiften til varme kan stige gevaldigt, hvis Rusland synes vi skal betale mere for gassen. Udgiften til isolering af huset, ja den er så betalt.

Capisce?

Ugens alias: Know it all, sleepyhead

Jeg har endnu en gang gransket kulturkanonen og lagt mærke til, at Olsenbanden ikke indgår. Hvad der er gået galt dér, kan man kun gisne om?

Til det kan man kun sige, at Olsenbanden ser rødt er et bidrag til dansk kultur på størrelse med velfærdsstaten!

Tidsspild nu med blog

15. March 2006

.NET-slaven har gjort mig opmærksom på denne liste, man kan udfylde
De hundrede mest indtjenende film.
Dem man har set i kursiv
Dem man kunne lide med fed

1. Titanic (1997) – $600,779,824
2. Star Wars (1977) – $460,935,665
3. E.T. the Extra-Terrestrial (1982) – $434,949,459
4. Star Wars: Episode I – The Phantom Menace (1999) – $431,065,444
5. Spider-Man (2002) – $403,706,375
6. Lord of the Rings: The Return of the King, The (2003) – $377,019,252
7. Passion of the Christ, The (2004) – $370,025,697
8. Jurassic Park (1993) – $356,784,000
9. Shrek 2 (2004) – $356,211,000
10. Lord of the Rings: The Two Towers, The (2002) – $340,478,898
11. Finding Nemo (2003) – $339,714,367
12. Forrest Gump (1994) – $329,691,196
13. Lion King, The (1994) – $328,423,001
14. Harry Potter and the Sorcerer’s Stone (2001) – $317,557,891
15. Lord of the Rings: The Fellowship of the Ring, The (2001) – $313,837,577
16. Star Wars: Episode II – Attack of the Clones (2002) – $310,675,583
17. Star Wars: Episode VI – Return of the Jedi (1983) – $309,125,409
18. Independence Day (1996) – $306,124,059
19. Pirates of the Caribbean (2003) – $305,411,224
20. Sixth Sense, The (1999) – $293,501,675
21. Star Wars: Episode V – The Empire Strikes Back (1980) – $290,158,751
22. Home Alone (1990) – $285,761,243
23. Matrix Reloaded, The (2003) – $281,492,479
24. Shrek (2001) – $267,652,016
25. Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002) – $261,970,615
26. How the Grinch Stole Christmas (2000) – $260,031,035
27. Jaws (1975) – $260,000,000
28. Monsters, Inc. (2001) – $255,870,172
29. Batman (1989) – $251,188,924
30. Men in Black (1997) – $250,147,615
31. Toy Story 2 (1999) – $245,823,397
32. Bruce Almighty (2003) – $242,589,580
33. Raiders of the Lost Ark (1981) – $242,374,454
34. Twister (1996) – $241,700,000
35. My Big Fat Greek Wedding (2002) – $241,437,427
36. Ghost Busters (1984) – $238,600,000
37. Beverly Hills Cop (1984) – $234,760,500
38. Cast Away (2000) – $233,630,478
39. Lost World: Jurassic Park, The (1997) – $229,074,524
40. Signs (2002) – $227,965,690
41. Rush Hour 2 (2001) – $226,138,454
42. Mrs. Doubtfire (1993) – $219,200,000
43. Ghost (1990) – $217,631,306
44. Aladdin (1992) – $217,350,219
45. Saving Private Ryan (1998) – $216,119,491
46. Mission: Impossible II (2000) – $215,397,30
47. X2 (2003) – $214,948,780
48. Austin Powers in Goldmember (2002) – $213,079,163
49. Back to the Future (1985) – $210,609,762
50. Austin Powers: The Spy Who Shagged Me (1999) – $205,399,422
51. Terminator 2: Judgment Day (1991) – $204,843,350
52. Exorcist, The (1973) – $204,565,000
53. Mummy Returns, The (2001) – $202,007,640
54. Armageddon (1998) – $201,573,391
55. Gone with the Wind (1939) – $198,655,278
56. Pearl Harbor (2001) – $198,539,855
57. Indiana Jones and the Last Crusade (1989) – $197,171,806
58. Toy Story (1995) – $191,800,000
59. Men in Black II (2002) – $190,418,803
60. Gladiator (2000) – $187,670,866
61. Snow White and the Seven Dwarfs (1937) – $184,925,485
62. Dances with Wolves (1990) – $184,208,848
63. Batman Forever (1995) – $184,031,112
64. Fugitive, The (1993) – $183,875,760
65. Ocean’s Eleven (2001) – $183,405,771
66. What Women Want (2000) – $182,805,123
67. Perfect Storm, The (2000) – $182,618,434
68. Liar Liar (1997) – $181,395,380
69. Grease (1978) – $181,360,000
70. Jurassic Park III (2001) – $181,166,115
71. Mission: Impossible (1996) – $180,965,237
72. Planet of the Apes (2001) – $180,011,740
73. Indiana Jones and the Temple of Doom (1984) – $179,870,271
74. Pretty Woman (1990) – $178,406,268
75. Tootsie (1982) – $177,200,000
76. Top Gun (1986) – $176,781,728
77. There’s Something About Mary (1998) – $176,483,808
78. Ice Age (2002) – $176,387,405
79. Crocodile Dundee (1986) – $174,635,000
80. Home Alone 2: Lost in New York (1992) – $173,585,516
81. Elf (2003) – $173,381,405
82. Air Force One (1997) – $172,888,056
83. Rain Man (1988) – $172,825,435
84. Apollo 13 (1995) – $172,071,312
85. Matrix, The (1999) – $171,383,253
86. Beauty and the Beast (1991) – $171,301,428
87. Tarzan (1999) – $171,085,177
88. Beautiful Mind, A (2001) – $170,708,996
89. Chicago (2002) – $170,684,505
90. Three Men and a Baby (1987) – $167,780,960
91. Meet the Parents (2000) – $166,225,040
92. Robin Hood: Prince of Thieves (1991) – $165,500,000
93. Hannibal (2001) – $165,091,464
94. Catch Me If You Can (2002) – $164,435,221
95. Big Daddy (1999) – $163,479,795
96. Sound of Music, The (1965) – $163,214,286
97. Batman Returns (1992) – $162,831,698
98. Bug’s Life, A (1998) – $162,792,677
99. Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (2004) – $161,963,000
100. Waterboy, The (1998) – $161,487,252

Der er ting jeg selv er i tvivl om, men nogle af filmene har jeg ikke set siden de glade firsere, så jeg er lidt på gyngende grund…