Blogbrok

Som bekendt er der valg i Italien i morgen. Man kan vælge mellem en mediemogul eller en økonomiprofessor. Økonomiprofessoren har været formand for EU-kommissionen 1999-2004 og været gæsteprofessor på Harvard og Stanford. Mediemogulen har været involveret i diverse retsager – og er for den sags skyld også blevet dømt. Fordelen ved at være premiereminister er så, at man jo bare kan ændre reglerne. Ganske bekvemt.

Modstandere bliver af Berlusconi kaldt for nyttige idioter og for nyligt har han påstået, at det var et faktum at kommunisterne i Kina kogte børn og brugte dem som gødning.

Berlusconi har også udtalt, at oppositionen, embedsmænd og medierne har rottet sig sammen mod ham. Det orker jeg ikke at kommentere…

Jeg ved godt, at italienerne lærte at leve med forbryderiske mafiaregimer under Craxi og Andreotti for at slippe for noget, de mente var endnu værre (kommunister), men helt ærligt: Kan man virkeligt overveje at stemme på ham her?

I embeds medfør er jeg faldet over en gruppe der hedder rocketsciencegroup.com. Mit spørgsmål er: Skal jeg søge om optagelse eller ignorere dem fuldstændig?

Jeg glemte forresten en ting i min anmeldelse: I begyndelsen af stykket nævner Thomas Corneliussens rolle (Blake) at Jungledyret Hugo er et godt eksempel på outsourcing – idéen er undfanget i Danmark, men udført i Kina af billigere og hurtigere arbejdere. Det er for så vidt en fin ting at få påpeget.

Man skal dog lige skal huske, at det princip har været brugt lige fra de allerførste tegnefilm blev lavet. Begrebet hedder tweening og går ud på, at de nogle billeder i en tegnefilm bliver lavet af de dyre folk, resten bliver udført af lavtlønnede ansatte. Disse ansatte blev kaldt inbetweeners – de lavede det der var mellem de vigtige ting. Der bliver brugt en hel del tegninger i løbet af sådan en produktion, så der var en del at spare. Jeg tror næppe at de ansatte hos Disney der havde status af inbetweeners fik voldsomt meget i løn eller for den sags skyld havde de fede arbejdsvilkår.

Med andre ord er der som sådan intet nyt overhovedet i at lade lavtuddannede folk arbejde med delelementer i kulturelle produkter; det er brugt i Snehvide, Askepot og mange andre film.