Blogbrok

It was the best of times, it was the worst of times… – Dickens

Langt om længe blev det sommer. Hvor foråret blev af henstår i det uvisse. Skidt pyt – hovedsagen er, at det ikke længere er vinter.

Normalt betyder den første sommerdag tre ting:

1. Uden man helt ved hvordan ender man på en fortovscafe med en fadøl i hånden – skål
2. Antallet af birkepollen eksploderer (fx 2142 i dag) – atjuh
3. Det er umuligt at cykle henover Knippelsbro uden at vædre minimum tre italienske cyklister på bycykler

Men det er nu rart alligevel

Jeg er ikke nødvendigvis hverken modstander eller fan af atomenergi. Jeg kan forestille mig både dårligere og bedre energiformer. Jeg kan godt se hvorfor nogle lande gerne vil have finger i teknologien.

Jeg forstår dog ikke helt hvad hulen Iran vil med den:

Iran har i sin undergrund 125 milliarder tønder olie. Plus naturgas med et energiindhold svarende til 155 mia. tønder olie. Kun de russiske gasreserver er større. Sammenlagt har Iran næsten lige så store fossile energireserver som landet, der har mest i verden, Saudi-Arabien. (sakset fra Information)

Verdens fjerdestørtse olieproducent vil gerne have energi til den tid hvor der ikke lige er flere fossile brændstoffer tilbage. Så er det jo man undrer sig lidt… Kunne det mon tænkes at de var ude på noget andet?

Jeg læste engang (da jeg gik i gymnasiet og stadig læste nye ting i stedet for bare at referere gammel viden ) et interview med politologen Kenneth N. Waltz, hvor han argumenterede for at verden ikke blev mere usikker fordi flere lande fik den slags våben.

Hovedargumentet var, at de færreste diktatorer ville være dumme nok til at bruge a-bomben. Når man hører Irans præsident, Ahmadinejad, udtale sig generelt, er jeg desværre ikke helt sikker på at Hr. Waltz har ret. Magen til klaphat, men til gengæld virker ayatollah Ali Khamenei som en charmerende mand.