Blogbrok

Endnu et indlæg i kategorien: Det gider jeg ikke læse; Jeg bliver i ny og næ spurgt om hvordan man kan få musik ned på sin computer og dernæst brænde det.

Rent faktisk er Windows Media Player (default-afspilleren til lyd og video i Windows) ret ferm til det. Læg ud med at vælge “Rip” – nr. tre fra venstre i topmenuen. Ved at vælge højreklik (mens man står på menuen) kan man få følgende frem:- Tools -> Options -> Rip Music:

Man kan vælge om det skal være WMA eller MP3. Selv foretrækker jeg WMA. Uanset om man foretrækker det ene eller andet, så vælg maximum kvalitet, hvis det senere skal brændes til cd.

Vælg nu “Rip”, vælg de filer, du vil have og dernæst “Rip Music” ude til højre:

På den måde får du lagt musikken på din pc. Så langt så godt. Næste skridt er så at brænde den – vælg Burn og tag den derfra.

Du kan selvfølgelig vælge at brænde musik fra forskellige cd’er og alt den slags – og husk at overholde loven

Så er det tid til endnu et ligegyldigt indlæg om mit liv med Windows XP: Et af de programmer jeg hader allermest er Outlook – programmet der bare ikke vil fatte, at det ikke skal kontrollere alt.

For i det mindste at slippe for at se på Outlook i min taskbar dagen lang, har jeg – efter en halv times roden rundt – langt om længe fundet ud af, hvordan man kan minimere den, så den ligger pænt nede i systray (der hvor uret, messenger og lignende bor).

Det viste sig at være nemt, men bare lidt ulogisk; man skal ikke lede efter den indstilling inde i programmet, men i stedet højreklikke på ikonet nede i systray:

Vælg at sætte flueben ved “Hide When Minimized” og vupti: Kære dødsfjende nr 1: Så kan du lære at holde sig væk fra min taskbar

Noget der altid driver mig til vanvid er, at Windows per default er sat op til ikke at vise fil-endelsen for kendte filtyper, dvs. der står ikke “.doc” bag et dokument ved navn “husk”. Det kan gøre det lidt svært at skelne mellem xls, doc, txt, etc.
Det kan findes frem ved at trykke Windows+e -> tools -> folder options -> view -> mappen “Hidden files and folder” skal have fjernet hakket ved “Hide extensions for known file types”:

NB: Bare rolig, der kommer flere kedelige posts af denne type!

how ’bout them transparent dangling carrots – Alanis

Ikke at det er en nyhed eller noget: Jeg er ofte lidt bagud. Jeg fandt fx først i 2004 ud af at Coldplay ikke var et spil til PlayStation II. Anyways… Sidste år udsendte Alanis Morissette sit gennembrudsalbum, Jagged little pill, i en akustisk version.

Jeg har haft den nye version liggende på min pc et stykke tid og synes den er ret fantastisk. Det er jo ikke ligefrem fordi det er party uartig-musik, men hendes vokal er ret fed og hun har nogle ret pudsige harmonier, hun hiver frem ved festlige lejligheder.

Jeg fik den – måske ikke helt overraskende – ide at høre de to albums ud i et. Jeg har et rimeligt nostalgisk forhold til det oprindelige album; den blev spillet i døgndrit i de glade år omkring ’95. Jeg synes stadig den dag i dag, at det var liiidt overvurderet, men var til gengæld ret vild med efterfølgeren, Supposed Former Infatuation Junkie.

Jeg så hende i Forum engang i … 2000? … og syntes det var fint nok, bort set fra at hun i den grad spolerede nummeret You Oughta Know ved at spille det uendeligt langsomt og uden den aggressivitet det fortjener. Specielt den fantastiske linje i slutningen af tredje vers (og Fleas fantastiske slap en takt tidligere) kunne jeg godt lide i den oprindelige udgave.

Det er mere eller mindre live-udgaven der er kommet med på 2005-udgaven. Efter at have hørt den ca. 75 gange vil jeg give Alanis ret: Det ér den rigtige version!