Vi må jo konstatere, at det bliver værre og værre: For et par måneder siden blev jeg fortaler for outsourcing under visse omstændigheder, siden fik jeg installeret et shortcut til LinkedIn, sidste år bedømte ACNielsen mig til at være i det blå segment og i lørdags var jeg så nede hos min lokale frisør.

Det er i sig selv galt nok – hver gang jeg er dernede, laver jeg med det samme en ny aftale til om fem uger, lørdag kl. 9. Altid om fem uger, lørdag kl. 9. Denne aftale bliver selvsagt med det samme lagt ned i min mobils kalender.

Det er egentligt galt (læs: organiseret) nok. Normalt mens jeg venter på min frisør (jeg har aldrig fundet ud af om jeg skal komme præcis kl 9.00 og så vente på frisøren eller om frisøren er klar kl. 9.00 og så venter på mig – jeg synes altid jeg skal vente?) læser jeg Euroman. Det er liiidt småborgerligt, men skidt.

I lørsdags skulle det så blive anderledes; jeg fandt pludselig mig selv med Børsen weekend i hånden. Ikke alene det: Jeg syntes også at artiklen om Egmonts historie var interessant!

Det eneste spørgsmål der efterhånden er tilbage er, hvornår jeg står i en stemmeboks og stemmer konservativt. Derfor har jeg oprettet en ny kategori – Fra slemt til helt galt – hvor man kan følge min langsomme transmogryffen fra småsocialist til småborgerlig…

En af de knapper jeg hader allermest er “insert”-knappen. I bedste fald er den et overflødigt levn fra gamle dage, i værste fald… ja så får man slettet hele sætninger, hvis man skriver med blindskrift.

Lad os derfor få den knap sat ud af spillet:

Tænd Word. Vælg customize (tilpas) -> commands (kommandoer) -> find knappen keyboard:

Trin et for at fjerne insert

Dernæst skal man finde “All Commands” i spalten til venstre, “Overtype” i den til højre og fjerne “Insert”:

Trin to for at fjerne insert

Desværre kan man ikke få denne finte til at gælde generelt i Windows, men dette trick kan da hjælpe en del normale brugere.

Efter at have slettet en halv mail i Outlook ved at ramme den L¤rteknap, har jeg også fjernet den i Outlook. Det er samme procedure.

Som lovet en altovervejende negativ anmeldelse af Robbie-koncerten tirsdag:

Jeg var til en koncert med ham i 1999 og den er stadig på min … ja i hvert fald top 25 over koncerter jeg har set. Dengang var Robbie stadig relativt ny på scenen, om ikke andet så som selvstændig kunstner.

Denne gang havde jeg skruet en del ned for forventningerne på forhånd: Jeg synes helt ærligt ikke at de sidste to albums er helt så fede som de forudgående tre – jeg anser ikke Swing… for at være et album, men mere en gang salgsgas i samme stil som julesange med Stig Rossen (og nej, jeg anser ikke Stig R for at være kunstner!).

For nu at tage det allerværste først: Lyden var ka-ta-stro-fal! Og det endda på trods af at der blev gjort rigelig brug af backtracking, samples og digitale fiksfakserier.

Jeg har mere eller mindre besluttet, at jeg kun gider betale penge for en koncert i Parken, hvis det er Elvis der spiller og Beatles kommer med som opvarmning.

Smukke Robbie i parken

Det der måske irriterede mig mest ved Robbie-koncerten var, at det var så forudsigeligt: Det mest interessante der skete rent musikalsk var, at outroen til Kids blev brugt som intro. Uha da, hvor dristigt.

Jeg er udmærket klar over at stadionkoncerter stiller andre krav end fx Grøn scene på Roskilde, men jeg synes ikke det er nok at man slutter et nummer af med at citere A Walk On The Wild Side og dermed mener, at nummeret er blevet tilføjet noget grundlæggende nyt!

Balladen er, at Robbie spillede en masse gamle numre med gang i og et par obligatoriske nye.

Jeg har hidtil syntes at det var fedt at nogle af Robbies største hits er citater
(Millenium fra You Only Live Twice, Supreme fra I Will Survive, adskillige b-stykker rundt omkring er planket fra Beatles), men rent tekstmæssigt begynder det at klinge en anelse hult, når de bliver spillet en i lang række.

Det gør ikke noget at teksterne til sange som Kids og Rock DJ tilsyneladende er notater fra teenagepigers mobilsamtaler, da de på cd’erne bliver opvejet af mere oprigtige sange som If It’s Hurting You.

De sange der blev spillet fra den nye var heller ikke noget specielt – Radio er en ok åbningssang, men igen ikke noget nyt. Tripping, Sin Sin Sin, Advertising space og Make Me Pure vil forhåbentligt og formentligt heller ikke indgå på næste turne.

Numre som Strong, Angels og Let Me Entertain You derimod var helt klart lyspunkterne – og alle numre der er fra før 1998.

Det er ikke for meget sagt, at det bedste ved koncerten var egentligt Robbies nærvær og det måske lidt meget at betale 500 kr. for det.

Der var for meget Shubidua og alt for lidt nytænkning. Med andre ord: Find på noget nyt og noget af den dristighed der før prægede foretagendet frem igen, så kan det være at jeg vil overveje at komme til næste koncert.

Der kom forbløffende mange kommentarer om windows-tasten. Og en forespørgsel på andre shortcuts med den.

Man skal jo ikke skuffe sine læsere, så værs’go:

WIN + D Får dit skrivebord frem (minder om WIN + M)
WIN + SHIFT + M/D Få applikationerne frem igen
WIN + Tab Næsten samme som alt+tab, bare i taskbar
WIN + CTRL + F Udelukkende søgninger efter computere
WIN + F1 Viser hjælpefunktionen i Windows
WIN + Pause/Break key Ã…bner systemindstillinger
WIN + U Verdens mest irriterende short cut – åbner Windows hjælpeværktøjer

Jeg går ikke ud fra, at den normale bruger vil få megen gavn af dem?

Hvis jeg nu lover at skrive en overvejende negativ anmeldelse af gårsdagens Robbie Williams-koncert i parken, er det så ikke ok at jeg skriver bare et liiiillebiiitte indlæg om genveje i Windows XP?

Dét tror jeg nok det er.

Jeg har i en del år været en stor fan af windowsknappen – den knap der typisk bor lige til venstre for din space-knap:

Tastatur fra Microsoft med windowstasten

Hvis man holder den nede mens man trykker på andre knapper, kan man få en masse “sjove” ting til at ske uden brug af museklik:

WIN + M: Minimerer alle programmer (dvs du kan se dit skrivebord)
WIN + E åbner stifinder (der hvor du kan finde alle filer på din computer)
WIN + F åbner søgefunktionen (så du kan finde de filer fra før…)
WIN + R åbner kommandoprompten (ok, den bruger de fleste nok ikke)
WIN + L låser computeren (hvis du smutter fra din pc ofte er det meget smart)

Der er også andre smutveje, men de er liiidt mere nørdede.
Når jeg siger det, passer det!