Beck i Tivoli
14. August 2006
Denne fredag var jeg til en af de få koncerter jeg når til i år (de andre bliver/var Belle and Sebastian, Robbie Williams, Gogol Bordello, B. B. King og svimlende fire koncerter med GrønMandGå). Det nøje udvalgte offer var Beck, hvis seneste album jeg er ret vild med.
Samtidig skulle han spille et par numre fra det kommende album, så på papiret så det ud til at blive en fantastisk koncert.
Desværre var Beck himself ikke lige i topform. Det var til gengæld de medbragte dukker(!) der slavisk genskabte alle træk musikerne lavede. Samtidig var der også en meget festlig break-danser, der lidt mindede om GrønMandGås forsanger på epo (bortset fra at han nok ville fare vild, hvis han havde så stor en scene at gøre godt med).
De første 30-40 minutter spillede de mest medleys, men desværre var de ikke altid helt enige om, hvornår de skulle skifte. Sådan lød det i hvert fald. Indgangsnummeret var (som det vist ofte har været) Loser, bare lige for at få den overstået.
Ingen tvivl om at bandet var yderst habilt, men det lød mest som om de mere var opsat på trofast at forvalte Becks arv, end at gøre noget ved numrene.
Det var egentlig først til sidst, at der rigtigt kom nærvær over koncerten. Beck undskyldte sig med jetlag, men det gør jo ikke rigtigt min konkrete koncertoplevelse bedre.
Til gengæld skal jeg skynde mig at nævne, at den sidste halvdel, der delvist bestod af en solo-performance var fed. Specielt var Clap hands helt fantastisk – resten af bandet sad og spillede på bestik(!) hvilket var det mest fornuftige de foretog sig den aften.
Alt i alt: Ikke nogen stor aften i Tivoli, men dog en ok koncert
19. August 2006 kl. 12:12 (det var en Saturday)
Ak ja, så røg den drøm om at spille på Orange scene på Roskilde Festival… Jeg kan godt se, at jeg nok ville have lidt svært ved at finde rundt.
Måske kunne jeg få en roadie, der kunne hjælpe mig tilbage til mikrofonen i tide, inden Jonas er kommet i tanke om, hvordan han skal spille det næste nummer i sættet?
Og så vil jeg lige dementere alle rygter om, at jeg er på EPO! Jeg går ind for en ren sport, og jeg har i øvrigt ingen hund, og den hedder slet ikke Birillo. Man kan måske godt sige, at jeg samarbejder med nogle tvivlsomme læger, men jeg skal understrege, at jeg har papirerne til de medikamenter, jeg tager, i orden.
21. August 2006 kl. 15:56 (det var en Monday)
Du virker helt klart mere clean end den fede tysker, den bizarre italiener og de to helt groteske amerikanere. Er der efterhånden nogle tilbage?
Hvis vi skulle spille på Orange ville vi nok blive nødt til at binde mikrofonen fast til dig på en eller anden måde. Alternativt kunne vi blokere alle udveje.