“Ikke noget indlæg siden 6. oktober, hvad gÃ¥r det nu ud pÃ¥?” tænker de aktive læsere sikkert.

Til gengæld har jeg rigtigt godt nyt: Falsk religion vil snart forsvinde!

Jeg har modtaget en lille pamflet der bliver omdelt med en aggressivitet der vel næsten må kaldes fanatisk. Uagtet dette indeholder brochuren en række interessante nyheder og betragtninger:

I en pludselig og overrumplende handling vil verdens politiske magter vende sig mod falsk religion og tilintetgøre den fuldstændig. Hvad vil fremkalde denne handling? “Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke,” siges der i Ã…benbaringen 17:17. Ja, Gud vil kræve falsk religion til regnskab for alle de forkastelige handlinger den har begÃ¥et i hans navn. Det vil være fuldt ud retfærdigt at han bruger skøgens politiske elskere som det redskab hvormed han tilintetgør den.

Hårde ord, må man sige. Men det kunne da næsten være lidt sjovt, hvis alverdens religionspåberåbende fjolser skulle stå til regnskab for deres dårskab.

Hvis jeg kan komme med så gode nyheder, gør det vel ikke så meget, at der går op til ti dage uden nyt?

Endnu en dag i Outlook

6. October 2006

En af de ting jeg synes er væsentlig bedre i Thunderbird end Outlook er mÃ¥den indsamlede email-adresser (collected adresses) bliver hÃ¥ndteret pÃ¥ – i Thunderbird kan jeg redigere hver enkelt entry eller bare slettet den.

Det bliver hurtigt nødvendigt, hvis man skriver til mange forskellige personer, hvoraf man måske ikke regner med at skrive til 50% af dem igen senere.

I Outlook kan jeg af en eller anden grund ikke finde en ligne en lignende funktion Рmin kontaktmappe er s̴gar helt tom!

Jeg har til gengæld fundet ud af, at hvis jeg lader som om jeg skal skrive en mail indtaster begyndelsesbogstavet på den person jeg vil slette, kan det lade sig gøre: Brug piletasten til at komme ned til personen og brug delete. Så er vedkommende væk!

Jeg har i tre mÃ¥neder været uden metro og har derfor i ny og næ været nødsaget til at bruge bussen. Den kører nu iflg. ekstrabladet.dk med en hastighed pÃ¥ 20,5 km/t (350S) – ikke specielt bysmart.

Ikke at jeg ligefrem bruger metroen hver dag, men n̴r man skal et eller andet sted med le B̩b̩ og la m̬re Рfx forbudsforstaden Frederiksberg Рer den alt andet lige en del smartere end bussen.

En tilfældig barnevogn i en tilfældig metro et sted i verden

Og nu er der sikkert en eller anden fanatiker der vil mene at man skal huske at tælle de minutter man skal bruge på at komme til og fra stationen med. Jo tak, men skal jeg så også tælle de gange hvor bussen ikke kan have flere barnevogne med? Uanset hvad andre freaks siger: Tak, metro!

Regler i Outlook

3. October 2006

Det er et stykke tid siden jeg sidst har nævnt Outlook her på siden. Eftersom jeg kender en del der henslæber hele arbejdsdage i det kære program, skal vi da lige have lidt om det.

Jeg blev for nogen tid siden rét træt af ikke at have regler for hvilke mails der kom hvorhen. Det pinlige var, at jeg blev nødt til at spørge min kollega Lone om hjælp for at få det løst automatisk!

Første trin (udover selvsagt at Ã¥bne Outlook) er at gÃ¥ op i Tools og vælge “Rules and alerts”:

Trin et - regler i Outlook

Min foretrukne mÃ¥de at opdele pÃ¥ er personfikseret, snarere end tematisk – dvs. alle mails fra en bestemt person ryger i sin egen mappe. Det kan dog ogsÃ¥ lade sig gøre at vælge at alle mail med et bestemt emne eller prioritet kommer i en bestemt mappe.

Her ser vi den med en person:

Trin to i oprettelse: Hvad skal der filtreres efter?

Dernæst er det bare at gøre som man nu har lyst:

Trin tre i oprettelse af regler: hvor sendes en mail hen?

Fordelen ved denne fremgangsmÃ¥de er, at det bliver væsentligt nemmere at lave søgninger – og det er ikke det værste, hvis man fÃ¥r mange mails.

Det kræver en del mod at lave en forestilling ud af Brødrene Karamazov: Som jeg lige husker den, er den på ca. 700 sider, indbefatter et mord, et selvmord, to gange mènage à troi, Jesu genkomst i Spanien (Storinkvisitorens tale), Djævlen, Fader Zosimas historie (udødeliggjort i Nirvana-sangen Serve the Servants), dennes død og hastige forrådnelse plus det løse. Det løse vil i en given roman af Dostojevskij sige en flok polakker, sigøjnere, tyende, prostituerede og altid én epileptiker.

Plaket til den sovjetiske filmatisering

Det har manuskriptforfatteren David Fishelson formået at få ned på 3 timer. Noget af en præstation! Så vidt jeg ved findes der to filmatiseringer der har forsøgt noget lignende. Jeg har set den ene og det pæneste jeg kan sige om den, er, at William Shatner er med i den.

Jeg synes at dramatiseringen er fantastisk loyal mod oplægget og Jan Hansens oversættelse var ganske mundret. Samtidig var lydbilledet (bl.a. Sigur Rós og Fanfare Ciocarlia) brugt ganske fornuftigt, lyssætningen effektiv og scenografien effektiv. Dog undrede jeg mig lidt over at sigøjnerne i stykket lignede nordafrikanske beduiner?

Heldigvis havde instruktøren afstået fra de russerklichéer man alt for ofte støder på (bortset selvfølgelig fra selve Fjodor Karamazov, men han er jo næsten en stor kliché) og i stedet satset på replikkernes styrke og de enkelte skuespilleres talent. Et godt valg!

Jeg ved ikke helt hvem der var hvem, men specielt Ivans skizofrene natur fremstod klart (Jens Jacob Thychsen?). Det er ham der fremlægger noget af det mest intelligente religionskritik litteraturen har budt på og samtidig via ham Dostojevskijs opgør med totalitarismen kommer klarest til udtryk.

Stor ros skal dog også lyde til Dmitri (Mads M. Nielsen?) i rollen som den koleriske bror. Thure Lindhardt spillede rollen som Alosja fint – man havde allerede fra første scene lyst til at finde baseball-battet frem og behandle den anæmiske munk!

Hvis man af en eller anden grund har sat sig for kun at læse én bog i hele livet (bort set fra selvfølgelig Formelsamling for matematisk gymnasium og Det er sjovere med Malle) bør det være Brødrene Karamazov.

Hvis man ligeledes kun skal i teatret én gang i år – så skal det være forestillingen, der kan ses i København indtil 24. oktober og derefter over hele landet. Der er ikke nogen undskyldning!