Dette må da være godt nyt
17. October 2006
“Ikke noget indlæg siden 6. oktober, hvad går det nu ud på?” tænker de aktive læsere sikkert.
Til gengæld har jeg rigtigt godt nyt: Falsk religion vil snart forsvinde!
Jeg har modtaget en lille pamflet der bliver omdelt med en aggressivitet der vel næsten må kaldes fanatisk. Uagtet dette indeholder brochuren en række interessante nyheder og betragtninger:
I en pludselig og overrumplende handling vil verdens politiske magter vende sig mod falsk religion og tilintetgøre den fuldstændig. Hvad vil fremkalde denne handling? “Gud har indgivet i deres hjerter at udføre hans tanke,” siges der i Åbenbaringen 17:17. Ja, Gud vil kræve falsk religion til regnskab for alle de forkastelige handlinger den har begået i hans navn. Det vil være fuldt ud retfærdigt at han bruger skøgens politiske elskere som det redskab hvormed han tilintetgør den.
Hårde ord, må man sige. Men det kunne da næsten være lidt sjovt, hvis alverdens religionspåberåbende fjolser skulle stå til regnskab for deres dårskab.
Hvis jeg kan komme med så gode nyheder, gør det vel ikke så meget, at der går op til ti dage uden nyt?
18. October 2006 kl. 15:26 (det var en Wednesday)
Gad vide, hvem skøgens politiske elskere er?
Men er det ikke i virkeligheden gamle nyheder?
18. October 2006 kl. 22:58 (det var en Wednesday)
Skøgen er den gammelkendte fra åbenbaringen, elskerne er i dette konkrete tilfælde de politikere der udnytter den falske religion og udfører gerninger i hans navn – ingen nævnt, ingen glemt.
De skriver at det vil ske lige rundt om hjørnet, så det må da næsten gælde for en nyhed?
19. October 2006 kl. 10:09 (det var en Thursday)
Der står bare, at det vil ske pludseligt, der står ikke hvornår. Eller måske er der noget, jeg ikke har læst?
Skal det forstås sådan, at Kristendemokraterne vinder næste valg enstemmigt, fordi alle politikere er gået over til dem, eller er meningen snarere, at den sekulære stats tid er fordi og vi går over til fundamentalistisk kristent styre? Eller lurer du på, at alle religioner i virkeligheden er falske, så Gud med et pludseligt og overrumplende slag vil slå sig selv ihjel? Eller er det mere positivt, at præsterne i Dansk Folkeparti vil indse, at de har taget fejl og ekskludere sig selv? Det er meget interessant, men også lidt uhyggeligt…
19. October 2006 kl. 11:14 (det var en Thursday)
Jeg tolker det således at alle der gør noget (falsk) i hans navn vil blive straffet for det – uanset om det så er terrorisme, hellige krige, udlændingepolitik eller hvad man nu ellers kunne finde på.
Men jeg har også mit på det tørre – i kraft af jeg er ateist kan jeg ikke påberåbe mig guddommelig indsigt og kan iflg. citatet ikke blive straffet
Jeg stoler på en af Danmarks førende religionssociologer, Michael Rothstein, når han siger, at der ikke findes religioner, kun religiøse mennesker.
20. October 2006 kl. 10:42 (det var en Friday)
Der er sikkert noget andet du kan blive straffet for? Måske dårlig smag? Nej, det er vel heller ikke strafbart.
Men som ateist må du vel så tolke det sådan, at al religion vil blive straffet, da det pr. definition er falsk? Men hvem er det så, der skal straffe? Så må det jo være dig og I andre ateister? Nå, jeg genlæser lige brevet. Der står, at det er Gud, som indgyder ordene i politikerne.
Nu hænger jeg mig i detaljer, men hvordan kan du se noget, som du ikke tror på som gode nyheder? Jeg er mystificeret.
20. October 2006 kl. 20:41 (det var en Friday)
Det er vel pointen. Det jeg skriver er, at jeg ikke kan blive straffet af ham, da jeg i sagens natur ikke kan misbruge hans navn politisk.
Det er en win-win for mig – hvis han findes og vil straffe dem, der misbruger hans navn er det vel fint, og det kan ikke ramme mig.
21. October 2006 kl. 17:29 (det var en Saturday)
Ak ja, der er formentlig mange andre ting, han kan straffe dig for. Er det ikke noget med, at man skal tro på ham og ære hans navn? Det har jeg da fået at vide.
1. November 2006 kl. 11:35 (det var en Wednesday)
Ikke meget brok fra denne kant for tiden. Er Pelle ved at blive sat?