Tom Waits, Orphans

20. November 2006

I dag udkommer det nye gigantalbum med Tom Waits: 54 sange er det blevet til. De er opdelt på tre cd’er og der er lidt til enhver smag – i hvert fald hvis man i forvejen kan lide ham 🙂

Albummet er i den grad ikke til nye lyttere – Waits beskriver det selv som “A lot of songs that fell behind the stove while making dinner”.

Tom Waits med ... udstyr

Cd’en er delt op i tre – Brawlers, Bawlers og Bastards og jeg har til min store begejstring haft den liggende på min iPod et par dage. Der er tre numre, jeg specielt har bidt mærke i – Goodnight Irene, Road to Peace og Dog Door.

Goodnight Irene er fra det af de tre underalbums, jeg synes er mindst interessant – Bawlers, der er en slags melankoli-album. Den egentlige grund til at jeg synes at den er pudsig er, at Fredrik Lundin har indspillet den for nyligt i en noget anden stil.

Dog Door er fra den eksperimentelle cd og er en af de sange jeg gerne selv ville have indspillet. Så ved folkene fra GrønMandGå da det 🙂

Road to Peace er derimod en af den slags sange, hvor jeg ikke helt kan blive enig med mig selv om – er den patetisk eller sublim?

Det er i dén grad en politisk sang der tager turen fra Mellemøsten over Det Hvide Hus for at ende hos Gud. Jeg har kun taget de par sidste vers her, men det er bestemt ikke fordi den første halvdel er mere optimistisk.

“œAnd this is our land we will fight with all our force” say the Palastinians and the Jews
Each side will cut off the hand of anyone who tries to stop the resistance
If the right eye offends thee then you must pluck it out
And Mahmoud Abbas said Sharon had been lost out along the road to peace

Once Kissinger said “œwe have no friends, America only has interests”
Now our president wants to be seen as a hero and he”™s hungry for re-election
But Bush is reluctant to risk his future in the fear of his political failures
So he plays chess at his desk and poses for the press 10,000 miles from the road to peace

In the video that they found at the home of Abdel Mahdi (Shahmay)
He held a Kalashnikov rifle and he spoke with a voice like a boy
He was an excellent student, he studied so hard, it was as if he had a future
He told his mother that he had a test that day out along the road to peace

The fundamentalist killing on both sides is standing in the path of peace
But tell me why are we arming the Israeli army with guns and tanks and bullets?
And if God is great and God is good why can”™t he change the hearts of men?
Well maybe God himself is lost and needs help
Maybe God himself he needs all of our help
Maybe God himself is lost and needs help
He”™s out upon the road to peace

Well maybe God himself is lost and needs help
Maybe God himself he needs all of our help
And he”™s lost upon the road to peace
And he”™s lost upon the road to peace
Out upon the road to peace

Jeg tror ikke det er en sang jeg vil høre i døgndrift, da den er ret ubehagelig, men jeg tror vurderingen må ende på “sublim” – ud fra mine overbevisninger er teksten både sand og nødvendig.

Uanset hvad er det nok den bedste cd jeg har hørt i år. Men det kan da være at Scarlett Johanssons cd med Tom Waits covernumre kan slå den?

26 kommentarer til “Tom Waits, Orphans”

  1. Nicolai mener:

    Udover at sangen er ubehagelig, rimer den heller ikke. Det kan du gøre bedre, Tom.

  2. pelle mener:

    Er det ikke lidt old school at ting skal rime?

  3. Nicolai mener:

    Muligvis, men det er stadig temmelig blæret!

  4. pelle mener:

    Det er også pænt blæret at kunne moonwalke, men det tror jeg ikke nødvendigvis ham fra Saybia skal begynde på 😉

  5. Nicolai mener:

    Jeg synes ikke moonwalking er blæret, og derfor synes jeg, det ville passe godt til forsangeren fra Saybia.

    Nu er der jo heldigvis musikken, stemmen og afpasningen af teksten til musikken. Og selv om jeg ikke er specielt fan af Waits, så ved jeg, at han må være god, for ellers ville han vel ikke være så hypet, eller hvad (nu ved du sikkert stejle og sige, at han er det modsatte af hypet)? Men den der tekst i sig selv, altså, det er jo bare at sætte nogle linier sammen. Der er ingen tvivl om, at manden har ret, men alligevel. Kunne en hvilken som helst kritisk politisk kommentator ikke have skrevet det samme, eller er jeg gået for vidt?

  6. pelle mener:

    Jeg ved nu ikke helt – sammensat med musikken synes jeg der er mere imponerende end en leder skrevet af Thøger.

    Hvorvidt han er hypet eller ej skal jeg ikke kunne sige. Hypet er vel en midlertidig tilstand – fx er Oh no Ono vel noget man taler om for tiden, men det tror jeg ikke man gør om otte år. Om otte år er Tom Waits stadig på banen, vil jeg tro.

  7. Nicolai mener:

    Jeg har faktisk hørt en sang med Oh no Ono, som er meget god, men det er vel irrelevant, Tom holder nok længere, ja. Men i de kredse, jeg kommer i, synes jeg nu han er rigeligt hypet, i øvrigt sammen med Nick Cave. Skulle de udgive noget sammen? Måske kunne de få det til at rime.

    Der er formentlig aldrig nogen, der har forsøgt at sætte musik til en leder af Tøger, måske er det et forsøg værd?

  8. pelle mener:

    Jeg kender dem ikke så godt – det jeg har hørt med dem (live) syntes jeg lidt lød som det album Bart finder i afsnittet “Whacking day”: The Chimpunks’ Greatest Hits … A Castrato Christmas.

    Men dermed ikke være sagt, at det er dårligt, det er bare ikke lige min kop chaï.

    Du har nok helt ret i, at folk der kan lide Waits også kan lide Cave. Jeg kan i hvert fald!

    Hvis man skulle sætte musik til en Thøger-tekst, skulle det næsten være den hvor han skriver om nøgenbadning…

  9. Nicolai mener:

    Jeg har aldrig hørt dem live, bare i radio eller tv, hvor det nu var. Det var en meget god sang, men det siger jo ikke så meget.

    Med hensyn til nøgenbadning var det måske noget for forsangeren i Saybia?

  10. kristina mener:

    Jeg har engang været til fest, som blev ødelagt fordi der blev spillet Tom Waits.
    Det ødelagde simpelthen den gode feststemning.

  11. pelle mener:

    Med fare for at sige noget uheldigt: Hvis en fest bliver ødelagt pga. en cd med Tom Waits har publikum ikke været kvalificeret!

  12. kristina mener:

    Muuhligvis…..

    Selvom jeg i en periode på 3 år har levet sammen med med masse Tom Waits musik, så har jeg endnu ikke haft lyst til at melde mig selv ind i KLUBBEN, der hylder denne mand. Min søster er medlem, og er også helt oppe og køre over dette seneste album.

    Men jeg håber, at jeres klubmøder for kvalificerede folk er fjoing 😉

  13. Nicolai mener:

    Jeg skal efter nu at have hørt sangen skynde mig at sige, at man faktisk ikke kan høre, at sangen ikke rimer, det er vel et plus…?

    Jeg fik også hørt lidt mere af pladen, og det er jo ikke fordi det ligefrem er dårligt. Han har jo en ganske speciel stemme, som jeg sådan set godt kan holde ud at høre på. Musikken er også fin-fin, men udover den lidt skingre lyd og så altså stemmen, har jeg stadig svært ved at se det vildt nyskabende ved ham, men det er nok bare mig.

    Så jeg er nok en af de få (lige som Kristina?), der forholder sig indifferent til Tom Waits. Siger man ellers ikke, at han er sådan en, man enten elsker eller hader? Og så den der tekst, jeg vil stadig påstå, at han ikke er den første (eller eneste), der har den holdning, men måske i en sang?

  14. pelle mener:

    Nyskabende og nyskabende. Jeg anser ham for at være en af de fremmeste udøvere af støjens æstetik, men det specielle ved ham – synes jeg – er melankolien og den misantropi teksterne kan gøre sig til talsmand for.

    Ganske ligesom i øvrigt Nick Cave – når han er sort, er det en anden farve sort end de der wannabes fra Californien, hvis største problem er en dårlig hårdag.

    Men samtidig er der også en glæde som er lidt mere dyb end den cheerleader happiness man finder i meget anden musik.

  15. Kristian mener:

    Hvad er det for noget lort at det skulle betyde noget at teksten ikke rimer. I øvrigt er det jo lige meget om alle kunne have skrevet teksten. Det er sgu nok ikke alle der var kommet ind på lige netop de ting han synger (brummer) om. Derud over ER det jo sådan set ham der nu er den der har fået skrevet det.

    Nick Cave er til gengæld lidt en nar, og jeg synes ikke helt man kan sammenligne de to. Jeg tvivler på At cave ville have lavet et nummer med Primus (“Coctails of ao Dead Man” fra: “Antipop”)

    og til sidst er Tom Waits ikke Party-musik. Det er noget man enten skal fordybe sig i, eller sidde og drikke whisky til (og uden cola eller noget andet lort i, højst is)

  16. Nicolai mener:

    Jeg synes heller ikke, man kan klage over, at Tom Waits ødelægger en fest. Så kan man jo bare høre noget andet musik og så høre Tom Waits en anden gang. Men jeg kan da godt forstå, at det er surt at være til en fest og være tvangsindlagt til at høre det en hel aften, hvis det er.

    Jeg synes det betyder meget at en tekst er original, og jeg synes ikke, den der tekst er så original igen. Men jeg indrømmer dog, at det ER Tom Waits, der har fundet på den, det ville være mærkeligt andet. Om den rimer eller ej, tja, jeg synes det er fedt, når det rimer, især når det ikke bare er almindelige uintelligente rim. Men det er jo nok lige som op til den enkelte.

    Hvad angår alle wannabes fra Californien, vil jeg nok sige, at hvis deres værste problem er en dårlig hårdag, så dækker det nok over at eller andet lidt dybere, formentlig ubevidst, det er da meget interessant.

    Med Cave er det så ikke også meget personen, der lige som trækker læsset? Jeg mener, er det ikke lige så meget hans egen personlige historie, der gør, at man mener, han er så dyb og sort?

  17. pelle mener:

    Om ikke andet har Kristian da bevist at ikke alle der bryder sig om Waits kan lide Cave.

    Cave ville nok ikke lave et nummer med Primus, men til gengæld har han arbejdet med så mange andre, så det synes jeg går lige op.

    Og min forkærlighed for hans musik skyldes ikke den destruktive periode, men simpelthen at jeg godt kan lide det 🙂

  18. Mads Kristensen mener:

    Waits for who?

  19. pelle mener:

    Godot?

  20. kristian mener:

    I forhold til originalitet. Så er man nogen gange bare nød til at sige tingene lige ud, så allekan forstå det. Jeg synes noget af det flotte ved nummeret, er den smerte man kan høre i hans stemme.

  21. kristian mener:

    min pointe med det med primus, var at sige at det var et sted man aldrig ville forvente at finde Tom Waits. Jeg blev i al fald meget overrasket (glædeligt!)

  22. pelle mener:

    @Kristian: Jeg tror vi er ret enige om det fede ved både Tom Waits’ stemme generelt og det nummer i særdeleshed 🙂

    I øvrigt tror jeg at Waits er med allerede på Sailing the seas of cheese? Les har senere været med på en del at Waits’ albums.

  23. Kristian mener:

    det ved. Den jeg nævnte, var bare det mest åbenlyse samarbejde. Les og Brian fra Primus, har turneret en del med Waits. De spiller sgu også fedt..

  24. kristina mener:

    ps.
    Jeg så “Woyzeck” på Betty Nansens for nogle år siden, og den var jeg faktisk ret vild med 🙂
    VH Kristina

  25. Kim Legarth mener:

    Hvor skal nye Tom Waits-lyttere begynde…. har lyst til at høre noget af ham, men du skriver, at det ikke er her man skal egynde?

  26. pelle mener:

    Jeg kan personligt utroligt godt lide Real gone og Blood money.

    Så vidt jeg husker er Franks Wild Years et af de mere populære albums fra de tidligere år.

Hvad mener du om det?

XHTML: Du kan bruge flg. html: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>