Jeg har set på forsiden af diverse formiddagsaviser i dag, at “mange mener”, at den guldsmed der skød et par røvere forleden er en helt.

Lad mig sige det helt klart: Han er en idiot. Han skal bures inde! Det er rent held, at der ikke var dødsofre.

Det er ret normalt at definere en stat som noget der har monopol på magtudøvelse. Det forhindrer selvtægt og gør, at man kan leve i fred og ro. Hvis man har et problem ringer man til politiet. Har man et stort problem, ringer man til hæren. Skal man have hjælp til at parkere 47 biler, ringer man til hjemmeværnet. Ok, man kan nok ikke lige ringe til hæren, men princippet…

En af de tungtvejende årsager til at have myndigheder til at klare den slags er, at det ikke er tilfældige, hævngerrige mennesker, der skal udmåle straffen endsige eksekvere den.

Man har selvfølgelig ret til selvforsvar. Men det kan næppe være tilfældet, hvis to af røverne blev skudt i ryggen. Og så vidt jeg har forstået, var det guldsmeden forsvarede ikke sit liv, men … ure. De var måske nok værdifulde, men nok til at skyde folk?

I det mindste kan man da håbe at røverne og guldsmeden kommer til at dele celle, så de kan nå at lave lidt forsoning.

10 kommentarer til “Tjubang chokolademand, det er mig der bestemmer her”

  1. Nicolai mener:

    Jeg så et program om Billy the Kid i søndags. Nogle forskere mente, at han var stort set uskyldig i alle anklager, og desuden var de lokale myndigheder korrupte og udnyttede ham i en magtkamp.

    Nå, det korte af det lange, han blev dømt til hængning for noget, som forskerne mente, han ikke burde have været dømt for. Han var altså uskyldig (om han virkelig var det, skal jeg ikke gøre mig klog på). Dengang var der jo mindre sikkerhed end idag, så det lykkedes ham at få fat i et våben, skyde sine fangevogtere og stikke af.

    I følge din post, som jeg er enig i, er det forkert, for kun staten må anvende vold, og de to fangevogtere er jo principielt uskyldige, men alligevel… Det støder mig.

  2. Jannic mener:

    Hørt! I en retsstat bør han retsforfølges. I dette tilfælde nok også en tur ind og ruske trammer.

    Dog, på sin vis blev han sandsynligvis truet på livet, ved brug af pistol atrapper. Selvom formålet var at få nogle ure eller to…

    En, måske ikke helt ligende sag, så blev dørmanden på Rust pure frifundet. Og her var der endda mandtab.

  3. Nicolai mener:

    Var det ikke fordi, de havde det på video og kunne se, at dørmande var ret truet, at de ikke gjorde noget ved det? Men måske burde sagen alligevel have været prøvet i retten.

    Røverne hos urmagerne skød jo i ryggen… Han skulle vel have skudt dem, inden de vendte sig om, hvis nogen skulle have troet på historien om selvforsvar.

  4. pelle mener:

    Sagen ved RUST var lidt mere kompliceret – men eftersom retten bedømte det til at være selvforsvar, må vi gå ud fra, at det stemmer.

    Mht. Billy The Kid: Jeg så halvdelen af det ret kedelige program og så vidt jeg forstod, var det primært fordi en guvernør løb fra et løfte. Det retfærdiggjorde dog vist ikke alle andre drab. Men det var så også i det vilde vesten – vel nærmest det modsatte af en retsstat.

  5. Nicolai mener:

    Lige præcis det modsatte af en retsstat. Jeg tror, tesen var, at de fleste af mordene var ret berettiget efter datidens moral. Jeg synes også programmet var tåbeligt. De der eksperter, der sad og “diskuterede”, selvom det tydeligvis var indstuderet. Men jeg blev allievel hængende. Jeg tvivler også på deres konklusion, jeg mener i hvert fald, at det er lidt overdrevet, at den nuværende guvernør vil gå ind i sagen. Ja, det er faktisk fuldstændig sindssygt…

    Men det ændrer ikke vil spørgsmålet. Som uskyldig dømt til dødsstraf, hvad må man så gøre for at komme fri? Må man slå uskyldige embedsmænd ihjel? (I pågældende program var de to fangevogtere i øvrigt ikke helt uskyldige, men det er lige meget for spørgsmålet.)

  6. pelle mener:

    Det kommer nok an på om man er Jack Bauer eller bare en lille brik :)

    Iflg. Hannah Arendt er embedsmænd ikke uskyldige, hvis de forvalter et regime/system der er “ondt”, så i den optik, var Billy vel i sin gode ret.

  7. Nicolai mener:

    Interessant. Der er åbenbart andre, der har tænkt på den slags før mig… Jeg tror, jeg er enig med Hannah.

  8. pelle mener:

    Det kan godt være, du lige skal have en mere nøjagtig kilde end mig, før du kaster dig ud som Arrendtianer.

    Jeg fik muligvis trukket fronterne for klart op, men kort fortalt så taler hun om ondskabens banalitet, hvor enkelt-individdets ikke står til regnskab for de handlinger det gør, hvis det accepterer de præmisser som systemet virker på.

    Det klassiske eksempel (som også er derfra hun udledte udtrykket) var retssagen mod Eichmann – der mente at han bare var embedsmand der bare gjorde, hvad han blev bedt om. Ren konkret var det at sørge for udryddelsen af jøderne.

  9. Nicolai mener:

    Der er åbenbart nogen, der har slået din kilde ihjel. Sådan er det, når man ved for meget.

    Jeg har hørt om hende før uden at vide helt præcist, hvad hun mener, så det er sikkert meget godt at få mere at vide. Jeg synes vel generelt godt man kan sige, hun har ret. Man må finde et andet arbejde, hvis man ikke kan stå inde for det system, man arbejder for. Men hvad hvis ens eget liv bliver truet af ikke at tage arbejdet? (i lightversionen fordi man ikke kan få andet arbejde, og i den grumme version fordi man ellers selv bliver dræbt?)

  10. pelle mener:

    Der var lige noget teknik der ikke gad som jeg gad…

Hvad mener du om det?

XHTML: Du kan bruge flg. html: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>