Bor’ja vernis’

26. April 2007

I forbindelse med Boris Jeltsins død og begravelse i denne uge, kom jeg i tanke om hvordan det rent faktisk var i Rusland i midthalvfemserne. De første gange jeg var der var midt i alle kriserne – dvs politiske, økonomiske, territoriale, økologiske og befolkningsmæssige. Plus det løse.

Jeg var i Rusland under anden runde af præsidentvalget i 1996 – et valg der stod mellem Jeltsin og en ultra hard core betonkommunist af den gammeldags skole. På sidelinjen stod general Lebed og skumlede, men endte med at støtte Jeltsin.

Jeltsin i sine velmagtsdage

Jeg kan huske, at jeg grinede meget af en valgplakat af Boris der stod op ad et træ – angiveligt for at vise at han var en flinker fyr, men reelt mente de fleste, at han ikke kunne stå oprejst selv.

Den familie jeg boede hos den sommer var et meget godt billede på stemningen i Rusland som jeg oplevede den: Moderen stemte kommunistisk, datteren stemte Jeltsin og faderen stemte “Mod alle kandidater”.

Hvis man kigger tilbage nu, må man sige, at spillet om økonomien i den grad gik ud over alle der var ældre end 35. En overgang talte man om kasinokapitalisme, turboliberalisering og elevatorøkonomi. Tjetjeniensproblemet kommer man heller ikke uden om; reelt var det vel et problem der stammede tilbage fra zar-styret, selvom Stalin bestemt også hjalp med en tilspidsning af hadet befolkningsgrupperne imellem. Året 1979 (indtoget i Afghanistan) gjorde også sit, så en konflikt var næsten uundgåelig på længere sigt.

I modsætning til både sin forgænger og efterfølger er der én ting man skal nævne om Boris: Han forsøgte aldrig at nedkæmpe sine politiske modstandere ved at stække pressen. Det alene synes jeg næsten var det hele værd. Det være sagt, er jeg desværre lige ved at tro, at den største fejl Jeltsin begik endnu er i sin vorden.

Det de fleste vil huske er nok desværre en russisk fulderik, der faldt i søvn i et fly der holdt i lufthavnen i Finland, dengang han tog dirigentstokken i Berlin eller den helt sorte tale hvor det tog ca. et minut at sige fem-seks ord. Det var en del af personen Jeltsin, men kampen for demokratiet og kampene med parlamentet skal man bestemt ikke forsøge at nedtone.

Lad mig derfor slutte af med et citat fra en sang fra 2000 til de russiskkyndige:

??? ???????? ?????,
????? ??????? ?? ???
??????? ???? ??????
?? ?????? ????.

Bor’ja vernis’

26. April 2007

I forbindelse med Boris Jeltsins død og begravelse i denne uge, kom jeg i tanke om hvordan det rent faktisk var i Rusland i midthalvfemserne. De første gange jeg var der var midt i alle kriserne – dvs politiske, økonomiske, territoriale, økologiske og befolkningsmæssige. Plus det løse.

Jeg var i Rusland under anden runde af præsidentvalget i 1996 – et valg der stod mellem Jeltsin og en ultra hard core betonkommunist af den gammeldags skole. PÃ¥ sidelinjen stod general Lebed og skumlede, men endte med at støtte Jeltsin.

Jeltsin i sine velmagtsdage

Jeg kan huske, at jeg grinede meget af en valgplakat af Boris der stod op ad et træ – angiveligt for at vise at han var en flinker fyr, men reelt mente de fleste, at han ikke kunne stÃ¥ oprejst selv.

Den familie jeg boede hos den sommer var et meget godt billede pÃ¥ stemningen i Rusland som jeg oplevede den: Moderen stemte kommunistisk, datteren stemte Jeltsin og faderen stemte “Mod alle kandidater”.

Hvis man kigger tilbage nu, må man sige, at spillet om økonomien i den grad gik ud over alle der var ældre end 35. En overgang talte man om kasinokapitalisme, turboliberalisering og elevatorøkonomi. Tjetjeniensproblemet kommer man heller ikke uden om; reelt var det vel et problem der stammede tilbage fra zar-styret, selvom Stalin bestemt også hjalp med en tilspidsning af hadet befolkningsgrupperne imellem. Året 1979 (indtoget i Afghanistan) gjorde også sit, så en konflikt var næsten uundgåelig på længere sigt.

I modsætning til både sin forgænger og efterfølger er der én ting man skal nævne om Boris: Han forsøgte aldrig at nedkæmpe sine politiske modstandere ved at stække pressen. Det alene synes jeg næsten var det hele værd. Det være sagt, er jeg desværre lige ved at tro, at den største fejl Jeltsin begik endnu er i sin vorden.

Det de fleste vil huske er nok desværre en russisk fulderik, der faldt i søvn i et fly der holdt i lufthavnen i Finland, dengang han tog dirigentstokken i Berlin eller den helt sorte tale hvor det tog ca. et minut at sige fem-seks ord. Det var en del af personen Jeltsin, men kampen for demokratiet og kampene med parlamentet skal man bestemt ikke forsøge at nedtone.

Lad mig derfor slutte af med et citat fra en sang fra 2000 til de russiskkyndige:

Все потеряло смысл,
Бьюсь головой об пол
Сегодня Боря Ельцын
На пенсию ушел.

En bekendt af en veninde har sendt mig et link til en ny, dansk tjeneste: Most wanted recruiting.

Kort fortalt er fidusen, at man kan linke personer med job og få udbetalt en dusør for arbejdet.

Tjen penge på dine venner…

Eftersom der er mangel pÃ¥ folk for tiden, virker det som en ret smart ide – gør endelig brug af siden, hvis du kender en, der …

Og nej – man kan ikke sælge mig. Jeg søger ikke nyt arbejde.

Must keep strong…

15. April 2007

Af en eller anden grund jeg ikke kan forklare, har jeg de sidste par uger haft en stor trang til at læse blade om bas- og guitarblade om nyt gear. Grunden til at denne trang forekommer ligesÃ¥ irrationel som det danske nej til euro’en er, at jeg købte en ny bas for 2½ Ã¥r siden og sidste Ã¥r købte bÃ¥de en top, nye højtalere og en Morley-wah.

Indtil videre har jeg modstået for fristelsen for bruge en større stak penge (i uspecificeret, ikke-inflatorisk valuta) ved simpelthen bare at læse om nye ting og sager. Blandt andet har jeg stor fornøjelse af at tjekke udstyr der er så absurd dyrt i USA, at det i dansk forhold snildt ville snige sig ind i det magiske grænseland mellem dumt men det går nok og selv ikke GE Capital vil kunne li det her.

Det kunne fx være udstyr som Beebasses, Warwick Vampyre, Godlyke Deity (dobbeltstrengede og det der er værre) og andre ting der er principelt ubrugelige til min spillespil.

En af de mere bizarre stykker legetøj, jeg er kommet forbi er en ni-strenget bas. Jeg har ikke set noget sÃ¥ … fremmedartet …, siden jeg spillede lut:

En anden god ting er, at jeg har fundet nogle nye steder at tjekke udstyr:
BassGuitarMagazine med samples fra test
Bass Player TV med samples, lektioner og andet

Det ér fredag

13. April 2007

Enkelte vil mÃ¥ske huske at der for et par Ã¥r siden var en norsk tidligere … erotisk model … ved navn Lene Alexandra Øien der pÃ¥stod at have været i seng med Robbie W. Hun har senere indspillet et nummer og lavet en video til:

Som sÃ¥dan en genistreg – teksten er vederstyggeligt morsom, videoen spiller pÃ¥ stort set samtligt klichéer om blondiner. Og sidst men ikke mindst: Dem der bare vil se boops kan ogsÃ¥ være med…