Blogbrok

Med perfekt timing – de konservative har denne weekend afholdt landsråd i Herning – har Anders Pedersen fra Holbæk-kredsen meldt sig ud i protest over topstyring (kilde).

Nu går jeg heldigvis ikke rundt i Bendt Bendtsens alt for små (træ)sko, men lige her kan jeg nu godt følge ham; lige præcis de konservative er kendt for knivdrab, paladsrevolutioner. interne skærmydsler og det der er værre.

Bare lige for at nævne et par eksempler: Før Bendt fik intern ro, var partiet ved at slå sig ihjel på grund af magtkampe. Det er stort set også det eneste, han har fået gennemført i sin tid som leder udover en skattelettelse på fire kroner om året for de hårdt plagede skibsredere i det nordsjællandske:

Pia Christmas-Møller kunne kun klare 5 måneders intensiv dolken i ryggen, før hun blev endegyldigt gået. Hendes afgang var dog mere ærværdig end sure Per Stig Møller, der måtte gå på grund af en pinlig løgn om en ligegyldig spritdom fra hans ungdom. At gå på grund af en løgn (det kunne han for resten passende også gøre som minister, nu vi er ved det) er dog for småting at regne i forhold til det rædselsregime Hans Engell stod for – indtil den dag han bragede ind i cementblok på en legendarisk køretur i 1997. At kære Hans ikke udviste pli nok til at blive i baggrunden og bevidst valgte at modarbejdede sine efterfølgere er vel nærmest en fodnote – godt nok en fodnote der i den grad decimerede partiets stemmetal og gjorde det til lillebror i den nuværende regering.

Når det så er sagt, var det heller ikke ligefrem fryd og gammen efter Schlüters pinlige exit fra statministeriet – Engell lå i magtkamp med Henning Dyremose og Anne Birgitte Lundholt, der begge gik over til yderst velbetalte stillinger i det private – henholdsvis det senere TDC og Danske Slagerier.

Nu kan man jo så spørge sig selv: Hvor havde Hans – den pæne mand – lært så dårlige manerer? Svaret er, at han skam var uddannet af de allerbedste! Schlüter fik ikke alene jordet Erik Ninn-Hansen som formand for de konservative i 1974, han fik skam også distanceret sig fra ham under tamil-sagen. I øvrigt et flot arbejde for en statsmand, der ledte partiet for borgerlig anstændighed i knap 20 år.

Hvis vi spoler frem til nutiden, kan jeg derfor ganske udmærket forstå, at formanden for et parti, der profilerer sig på at holde Danmark på rette spor (det er vist et slags sidespor med ventesignal), har endog overordentlig stor lyst til at holde ro i geleddet. Specielt fordi partiet tilsyneladende har glemt nogle gamle mærkesager og foræret andre væk, samtidig med at der står to kronprinsesser og konkurrerer om posten som kalif i stedet for kaliffen.

Jeg foreslår at Bendt tager en ekstra gang brunsviger med til næste HB-møde og får vist en gang for alle hvem der sætter kursen for skibet.