Blogbrok

Ved et sikkert rent tilfælde faldt jeg i løbet af to dage i samme avis – den mindst ringe – over en kvalitetsforskel, der næsten er ubeskrivelig. Vi tager det gode eksempel først. Intervieweren er Christian Monggaard, måske det lyseste hoved i filmanmelder-korpset for tiden. Den adspurgte er Joachim Trier, en norsk instruktør.

- Men der er tematiske sammenfald. Flere af filmene handler om fortabte, yngre mænd, og man mere end får fornemmelsen af, at ikke alt er, hvad det bør være i det velstående Norge.

“Må jeg spørge, hvilke andre film, du synes, der handler om det?”

- Erik Richter Strands ‘Sønner’, Jens Liens ‘Den brysomme mannen’, Bård Breiens ‘Kunsten at tænke negativt’, Aksel Hennies ‘Uno’ – alle handler de på sin vis om rodløse unge mænd og fraværet af faderfigurer.

“Det kan godt være, at du har en pointe… (kilde)

I den modsatte og direkte pinlige ende finder vi dette interview med Sebastian

- Dit pladeselskab citerer noget af det, der blev sagt, da du fik overrakt IFPI’s særlige ærespris, nemlig at du kan synge om både kærlighed, kildevand og ost. Har du virkelig skrevet om ost?

“Ja, det er “Ostesangen” fra Skatteøen, men jeg kan høre, du ikke helt har fulgt med. Det er ellers en ret kendt sang.”

Det er så elendig research, at jeg vil undlade at skrive, hvem der udførte interviewet.