Valg valg valg

29. October 2007

Jeg har endnu ikke skrevet noget om valget. Lad os sådan rent bogstaveligt lægge ud med en teaser.

Både DR og TV2 har valgt nogle lidt interessante teasere til deres valgspots: Speed Of Sound (Coldplay) og Surfing The Warm Industry (Kashmir). Man kan (selvsagt) ikke høre sang i teaserne, men da det er ret kendte sange, må man formode at i det mindste dele af målgruppen kan huske dele af teksterne.

Speed Of Sound i udklip:

How long before I get in?
Before it starts, before I begin?
How long before you decide?
Before I know what it feels like?
Where To, where do I go?
If you never try, then you’ll never know.


Climb up, up in the trees,
every chance that you get,
is a chance you seize.
How long am I gonna stand,
with my head stuck under the sand?


Ideas that you’ll never find,
All the inventors could never design.

Surfing The Warm Industry i udklip:

I wanna run from the apathy
from the questioning tongues
And eyes that just won’t come off
And get a job in a industry
Where a smile’s not required
And complaints are always the same

Cause baby you must be so fed up
With a boy that keeps telling you
How much good he’s gonna do
When all that is happening ’round here
Is happening in here
And nothing gets out there
Except for the truth

It’s up to you
Cause I’m absolutely numb
It’s up to you
Cause I’m absolutely numb

Cause no one does and nobody ever will
There is only space for one
And surely he gets killed
When the engine seizes up
You might call it existential crisis
I simply call it the bravery
Of emptiness

Forsøger medierne at fortælle os noget med dette?

Græsted greatest live

15. October 2007

Jeg var søndag d. 14/10 en tur i Imperial for at høre/se Græsted greatest live. Lad mig sige det med det samme: Jeg gik derfra både glad og skuffet.

På papiret så det godt ud da deltagerlisten talte Souvenirs, Peter Belli, Daimi(!), Allan Mortensen og mange andre der har været en tur forbi Wikke & Rasmussens univers. Sætlisten var også ganske imponerende: Hannibal & Jerry, Brug dit hjerte som telefon, Ridder Lykke, Voldsom Volvo, Jeg vil ha’ en baby, Holbæk og andre storslåede hits.

Det var blandt andet lykkedes arrangørerne at lokalisere den tidslomme Allan Mortensen bor i, så han gav den fuld gas til Voldsom Volvo iført stram krølle og leopard-jakke.

På plussiden talte også den pandekagetrio, der stammer fra Der var engang en dreng samt en hyperenergisk Al Agami.

Enkelte overraskelser blev det også til – Dieters Lieder var samlet til lejligheden og spillede Dig og mig. Jeg skal være helt ærlig; jeg troede qua det kastrattoneleje sangen ligger i, at det var en sang med Shit & Chanel. Døm selv. Jeg skal ikke udelukke at der i den sang ligger et par gode toner og kæmper for deres gode rygte, men desværre kunne de hverken dengang eller nu overvinde den bastante lydmur af firser-kitsch.

Det var dog flere ting der ikke var helt i vinkel. Udover nogle ret bizarre kiks med teknikken var koncerten ikke specielt vellykket gennemført. Adskillige sangere havde ganske tydeligt ikke øvet sig voldsomt på materialet (der var betragtelige brølere fra blandt andet Kaya B, Peter B og Dario C) og lyden var mikset til optagelse, ikke livebrug. Det er dog hvad det nu er og hvad man må leve med i den slags store opførelser.

Det mest irriterende var dog at selve koncertens format ikke var gennemtænkt. Når man vælger at holde en koncert i en biograf i stedet for en koncertsal har man truffet et markant valg. Når man samtidig vælger at lade værterne tale via lærredet og filmer undervejs, sender man også et kraftigt signal. Det kunne man snildt have fået mere ud af. Helt åbenlyst kunne man have valgt at lade de oprindelige musikvideoer køre i baggrunden, men man kunne også have mikset langt mere aktivt.

Fair nok?

2. October 2007

På mine ældre dage(!) er jeg begyndt at gå lidt mere op i noget så arkaisk som bekymringer om retssikkerheden. Jeg er for eksempel ret skræmt over perspektiverne i den logning, man er begyndt at foretage. Ikke mindst fordi enhver idiot der rent faktisk har noget skjule, kan omgå logningen uden problemer. De nye regler giver PET carte blanche til at overvåge snart sagt hvem som helst uden at skulle begrunde det særskilt. Regningen for dette gøgl sendes selvsagt til forbrugeren.

Hvis man kan forholde sig neutral til Terrorsagen fra Vollsmose (bare navnet!) synes jeg også man bør betegne sig som optimist:

Den ene forsvarer, advokat Hugo Steinmetz, har fået afslag på “at få oplyst, om der har været holdt et lukket retsmøde om begrænsning af forsvarernes aktindsigt i sagen”, mens en anden ikke kan få oplyst hvor meget PET har punget ud til kronvidnet. (kilde)

Da jeg i sin tid læste om Sovjetunionens historie var det den slags man gjorde grin med – hvordan skal man kunne forsvare sig, hvis man ikke engang kender anklagen? Dette er for mig at se ikke spor bedre; den ene forsvarer må ikke få at vide, om der er noget, han ikke må få at vide.

Samtidig skal PET ikke følge de regler, der ellers gælder civile agenter:

  • Agenten må ikke opildne til forbrydelser, der ikke ellers ville være foretaget
  • Man må ikke bruge selvinkriminering
  • Man må ikke bruge beviser fra konkret efterforskning vedrørende personers involvering i én sag (om fx pædofili) til en anden sag mod samme person (for terror)

Jeg må indrømme, at jeg synes der er lidt for meget 1984 over 2007!