Vista – overordnet positivt

10. December 2007

De fleste jeg kender er ikke voldsomt begejstrede for den nye udgave af Vista. Jeg har brugt den i 2-3 måneder og er overordnet set blevet positivt overrasket.

Det tog Microsoft fire-fem år at lave det, så forventningerne var store. Modsat de fleste synes jeg faktisk at de nye sikkerhedstiltag er ganske fornuftige; størstedelen af mine bekendte burde ikke være logget på som administrator, når de er på nettet.

Det, jeg er blevet mest glad for er egentlig startmenuen, der i mit tilfælde ser sådan ud:

Startmenu

Vista holder en eller anden form for statistik over hvilke programmer man åbner mest (ved at bruge menuen, programmer der åbnes automatisk bliver ikke vist). Jeg har tilføjet et par quick launchs som åbner de værktøjer jeg bruger mest. Det betyder effektivt at jeg stort aldrig skal rode rundt for at finde programmer.

En anden god ting er søgefunktionen, der virker upåklageligt og hurtigt.

At jeg så stadig ikke kan få min telefon til at connecte via bluetooth er så en anden sag 🙂

3 kommentarer til “Vista – overordnet positivt”

  1. Jannic mener:

    Heh – Startmenuen – eller Windowsmenuen – er vist også det eneste positive man kan sige om Vista.

    Ok, starttider for computeren er lidt hurtigere end XP, ikoner er blevet lidt større hvis man har behov for det, stadig ikke rigtig vector baseret, men det går den rigtige vej…

    At trådløse netværk er pissebesværligt at administrere, specielt hvis man har flere… At man altid skal spørges om lov før man kan køre et eller andet program… At IE 7 ikke forstår SSL certifikater korrekt… At VPN er mest lige så bøvlet som trådløse netværk…. At …

    Jo, sikkerheden er blevet forbedret. Microsoft kan blot ikke styre sin GUI. Administrativt for en SysAdm, jo der er Vista klart bedre, men for pokker hvor GUI’en trænger til en omgang…

    Næææ, du. Apple’s OS X. Her er der fokus på ægte usability, for at fremme arbejdsgange. Både for novicer men ikke mindst også for nørder… 🙂

    Ja. Ja. Skal der smides lint links på bordet til mere “dybdegående” undersøgelser?, som er knapt så subjektive som ovenstående …. 🙂

  2. Jannic mener:

    PS: Microsoft Office 2007 er jeg faktisk mere imponeret over. Her er der tænkt nye tanker med henblik på usability og almidelig GUI… Det er næsten som WordPerfect 7.1. Ingen ikoner, blot et fuldskærmsvindue hvor der kan skrives….

  3. pelle mener:

    Jeg synes du har helt ret i, at Office 2007 har mere nyt end selve Vista. Jeg havde godt nok ret svært ved at finde “gem som”-knappen første gang en Vista-bruger spurgte mig om hjælp 🙂

    IE7 er bedre end IE6, men så er det positive om den browser også sagt. Jeg kan simpelthen ikke forstå folk der bruger den!

    Trådløse netværk (set som bruger) synes jeg fungerer ok, VPN har jeg endnu ikke haft brug for (note: kontakt lige chefen ang. VPN…)

    Jeg ville voldsomt gerne bruge OS X i stedet, men alle de tools jeg bruger er Windows-only. SUK!

    På hjemmefronten regner jeg dog kraftigt med at gå til enten Mandriva/Ubuntu eller OS X om kort tid.

Hvad mener du om det?

Du skal være logget ind for at kommentere.