Blogbrok

Jeg havde på forhånd mine bange anelser om at tage til REM i parken – lyden plejer at være elendig og publikum uegnet. Hvad angår publikum blev mine værste anelser bekræftet da Maria og jeg af en person blev bedt om at rykke os 20-30 centimeter, da hun ikke havde det godt med at folk stod tæt på hende. Lyden var til gengæld ikke helt så grufuld som den plejer.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at REM var i topform. Jeg havde lidt frygtet at det ville blive en af årets mere stilfærdige koncerter, men de lagde ud med Living Well Is The Best Revenge og det med fuld knald på guitaren. Hvis man i øvrigt skulle udnævne et fraværende medlem af bandet, skulle det være Peter Buck, der lidt så ud som han var et andet sted.

Nærværende var til gengæld de to andre. Desværre var Mike Mills lidt for nærværende: Manden der nok har verdens dårligste korstemmer overhovedet fik lov til at synge lead i en hel sang. Maria mener at det må dreje sig om en joke, da nummeret (Rockville) i forvejen ikke hører til bandets mest skarpe.

Ellers var det en fed koncert – måske var det lidt skræmmende hvor uniformeret publikum opførte sig under tick tock-delen af Drive, men det skal ikke lægges bandet til last.