Bang bang gigaflop

1. October 2008

Jeg var tirsdag aften til forpremiere på “Kenneth Bager – Bang Bang a Space Cabaret”. Det er ikke fordi jeg partout skal være perfid, men desværre var forestillingen så elendig at den krænkede min integritet som tilskuer. Faktisk var forestillingen så hjælpeløs at det var decideret frastødende. Umiddelbart tror jeg at jeg skal helt tilbage til The Residents på Roskilde Festival 1999 for noget der var i samme liga af elendighed.

At noget der kalder sig kabaret kan indeholde pointeløst pjank er fint, men en kende brod ville dog være på sin plads. Desværre er forestillingen klinisk renset for enhver form for interessant dialog, handling og symbolik. De få gange der var antræk til noget bare tilnærmelsesvis interessant, begik Bager en Tolstoj og udpenslede indtil det tåkrummende hvordan et givent element skulle fortolkes.

Hvad angår det dramaturgiske var der meget ringe sammenhæng mellem de forskellige scener og det banale plot der blev udfoldet kunne snildt have været klaret på tre-fire minutter. Samtidig virkede det som om væsentlige elementer mest spillede en rolle af fonetisk årsager (ærtetærte) og andre elementer levede ganske enkelt ikke op til Tjekhovs pistol-krav. En af skuespillerne skiftede eksempelvis kostume kostant (harlekin, bondage-stripper, kammertjener, etc.) men havde ikke nogle replikker eller indflydelse på handlingen. Det gør hverken figuren syret eller interessant, men bare uvedkommende.

Kan man ikke sige noget interessant, kan man altid forsøge at provokere. Måske har den tanke forårsaget at noget af dialogen blev fremført af to piger på 10-11 år. Jeg er ked af at sige det, men det er i 2008 hverken provokerende eller interessant at få præ-pubertære piger til at tale om utroskab og liderlighed.

Mest succesfuldt var bandet, der til gengæld konsekvent overdøvede sangerne. Har I ikke råd til ordentlig afskærmning, bør I overveje at købe et drivhus til trommesættet! Kapelmesteren var lige ved at få pluspoint for at benytte en banjo i to numre, men desværre ender det med at trække ned: En ukulele havde været det rette valg til de numre og den måde at spille på.

Koblingen til Chaplin forekom mest af alt påtvunget gennem hele kabareten og at det ellers fantastiske Chaplin-nummer Smile blev smadret til ukendelighed, fuldbyrdede bare min trang til at skride før tid.

4 kommentarer til “Bang bang gigaflop”

  1. Nicolai mener:

    Jeg elsker også banjo, men der, hvor der burde have været en ukulele? Det er faktisk utilgiveligt.

  2. pelle mener:

    Jeg var også rystet!

  3. Peter mener:

    Kan kun give ret. Cyrano i Tivoli var kedeligt, men Bang Bang rangerer som et af de absolut værste og mest ligegyldige stykker, som jeg nogensinde har set på et dansk teater. Hvorfor Ekstrabladets anmelder var begejstret skal stå hen i det uvisse, men “heldigvis” er de fleste andre anmeldelser på nettet heller ikke henrykte. Det er en ommer.

  4. pelle mener:

    Hej Peter,

    Jeg er da glad for at jeg ikke er den eneste, der er kritisk 🙂

Hvad mener du om det?

Du skal være logget ind for at kommentere.