Jeg var her til aften til en koncert i DR’s nye koncerthus. Anledningen var intet mindre end Django Reinhardts 100-Ã¥rsdag.

Jeg har aldrig dyrket Django systematisk, men var alligevel hooked på idéen om at opleve musikken live.

Rollen som Django skulle udfyldes af Adrien Moignard, der må siges at have mere fingersnilde end fleste (med de relevante fingre i behold).

Desværre valgte DR’s big band at smadre alt godt og grundigt ved hjælp af et hÃ¥bløst musikvalg og urimeligt kedelige arrangementer.

DR mente åbenbart at man skulle gå efter at please Nyhavnssegmentet, så der blev ikke plads til unødvendigheder som fx Djangology, Minor swing eller Nuages, der ellers rask væk indgår i jazz-standards verden over.

I stedet spildte man dyrbar tid på ligegyldigheder som Autumn leaves, et Coltrane-nummer og Gud bedre det Det var en lørdag aften.

Man fandt tid til at spille Belleville i en bigband-udgave, men hvorfor sÃ¥ ikke spille et nummer som It don’t mean a thing (if it ain’t got that swing) eller eks The Ritz, der dog kunne passes ind i bigband-rammen?

Der var enkelte gange hvor det virkede, men ellers var det desværre en tynd kop kaffe 🙁