Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har aldrig haft den store fidus til den forening der kalder sig Trykkefrihedsselskabet. Trykkefrihedsselskabet blev skabt i kølvandet på en vis karikatur-krise og generelt har jeg haft den opfattelse, at den trykkefrihed, man værnede om var af et særligt tilsnit.

At formanden har bevæget sig fra det kulsorte til det direkte vederstyggelige, har således heller ikke direkte forbløffet. Det, der dog slog mig var, at Søren Espersen fra DF fik lov til at komme med mindst ligeså mærkværdige udtalelser i Information uden voldsomme modsigelser.

I den milde ende finder vi denne, der om ikke andet burde få adskillige lektorer på KU og SDU til at fare i harnisk:

»Lars Hedegaard er den i Danmark – uden for den muslimske kreds – der ved mest om islam og koranen. Og jeg har ikke hørt ham sige noget forkert tidligere. Hans indgang bygger på langt mere viden, end jeg har,« siger Søren Espersen.

Der er flere udtalelser fra Espersen jeg på en god dag ville finde anstødelige, men specielt denne, tør man sige perle?, vender al logik på hovedet i en grad, at man ikke fatter at nogen redaktør har ladet den gå igennem:

- Så de skal først bevise, at de ikke voldtager deres egne børn?

»Jeg ved bare, at der er masser af eksempler på, at muslimske piger står i kø for at få syet deres mødom sammen før ægteskabet. Der er masser af eksempler. Men det er jo klart, at det ikke foregår i alle muslimske familier, det tror jeg heller ikke, Hedegaard mener,« siger Søren Espersen.

Rent retorisk er det næsten et mesterværk per automatik at kæde sex før ægteskabet sammen med pædofili hos muslimer og samtidigt at gå fra det partikulære (og udokumenterede) til det generelle. Men jeg skal da lige love for, at der blotlægges nogle synspunkter der i bedste fald kan kaldes kontroversielle.

Bliver man træt af altid at diskutere reaktionære muslimer, kan man jo altid vænne blikket mod Grundlovens §4 og §66, der nok hører til mine absolutte hade-paragraffer i den efterhånden lidt bedagede grundlov. Ifølge en ny undersøgelse vil kun et fåtal af de danske præster gøre folkekirken uafhængig af staten.

Argumenterne som et par af præsterne finder frem er dog en kende besynderlige. En præst fra Ballerup, Susanne Føns Lomholt, citeres for at sige:

»Jeg er bange for, vi ville lide et kulturtab. Kirken ville hurtigt blive reduceret til at være et ceremonisted, man ville benytte efter lyst, og dermed ville vores trosgrundlag forsvinde sammen med sammenhængskraften i vores samfund.«

Nu har vi jo lige akkurat overstået en mindre højtid – hvor mange var i kirke?. Hånden på hjertet! Anyways, hvis du var, har du misforstået en god del: Du skulle hellere have været der til første advent, i påsken eller i pinsen!

Ser vi bort fra det, hvor mange kommer så bare forbi en gudstjeneste uden at have en bestemt ceremoni som anledning?

Samme præst fortsætter:

Det handler om troens grundlag og det faktum, at vi skiller vores samfund i to dele, hvis folk selv skal sørge for at melde sig ind i folkekirken.

Hvis det er det bedste skyts en cand.theol kan finde frem til forsvar for folkekirken som institution, ser det skisme ikke alt for godt ud. Det er mit indtryk at de fleste mennesker godt kan overskue at melde sig ind i de foreninger, de ønsker at støtte.

Jeg foreslår, at man på teologisk fakultet bruger markant mindre tid på bibelsk eksegese og ekskatologi og i stedet fremover satser lidt mere på praktisk anvendelse, tiden efter Luther og eventuelt markedsføring.

Nå ja, godt nytår…

Uanset hvem der har ret har jeg i ny og næ muntret mig med at opsummere kunders henvendelser i haiku-form. “-form” er vigtigt her, da “digtene” formeldt set ikke opfylder alle krav til haiku, fx mangler de alle en årstid.

Ikke desto mindre: Tre haiku fra min tid hos TraceWorks:

Vi regnede med
At have løst dit problem
Men desværre nej

Ærede kunde
Du skulle have svaret
Det har du ej gjort

Dear customer
I tried to explain
Listen, don’t speak

I grove træk har 2008 været et relativt stille og roligt år. Størst indtryk gjorde nok turen til USA, men der har været en del mindre oplevelser også. I løbet af året har jeg også fået genoptaget kontakten med nogle venner jeg ellers ikke havde set i flere år. Samtidig har jeg i løbet af året også fundet nye venner, så det er alt i alt ikke det værste.

Den ubetinget største skuffelse i løbet af året har været professionel. Efter et umanerligt “træls” år har jeg derfor fundet en ny arbejdsplads hos ad pepper, hvor jeg ser frem til at begynde snarest. Det er noget med computere.

2009 ser ud til at tegne fremragende. En af de største events bliver nok brylluppet i februar

Et af spørgsmålene havde et svar, jeg for nu at sige det ærligt fandt både overraskende og foruroligende:

Hvem er egentlig målgruppen for deres ydelser?

Det kommer næppe som en overraskelse at mit dagligt talte sprog ligger et udefinerbart sted mellem arkaisk og altmodisch, men jeg mener dog, at jeg behersker managementsk til mere end blot turistbehov.

Alligevel gik jeg, mine damer og herrer, direkte i fælden da jeg blev spurgt hvad “der udfordrede mig”.

Langsom i opfattelsen er man jo, så mit umiddelbare svar var “ufuldstændighed” ud fra den simple betragtning at ordet “udfordring” normalt i managementsprog er en slag eufemisme for “problem”. Jeg hader ufuldstændighed uanset årsagen så svaret var sådan set reelt nok.

Men næh nej. Efter ca. et splitsekund og et ret beset uforståligt svar gik det op for mig at det særligt fornemme ved moderne firmadansk er, at nogle gange kan ord bruges i den gammeldags betydning, når det er belejligt. I dette specifikke tilfælde gik spørgsmålet faktisk på hvad jeg syntes var fagligt udfordrende på den gode måde, hvilket jeg efter bedste evne forsøgte at indarbejde i uddybningen af mit valg.

Men selvsagt først efter at jeg havde ødelagt enhver mulighed for at lave den der drømmesætning, der var påkrævet i situationen.

Verdammt!

Det var sjovt mens det varede, men jeg føler at det er på tide at du vender hjem igen. At klare hele 64 år som selvstændig nation er da heller ikke så dårligt endda.

Vend tilbage og så skal vi nok få slagtet fedekalven og ordnet de økonomiske mellemværender.

Vh Danmark

Men det begynder så småt gå over gevind: For et par uger siden blev det foreslået at forlystelser i dertil indrettede parker (aka forlystelsesparker) skulle have smileys for hver ting. At man ikke lukker skidtet er egentlig lidt uforståligt, men hvad, showet må vel fortsætte.

Jeg diskuterede med en ven hvad det næste ville blive og gættede på bordeller. Og ganske rigtigt: Et forslag om licens til prostituerede så dagens lys.

Det er dog ikke kun i Danmark man laver den slags: I Italien har man som ekstra-service for hooligans lavet en slags garanti-ordning, der gør at man direkte i kampprogrammet kan se om man skal forvente smæk for skillingen.

Er det bare mig eller er vi havnet på overdrevet?

På det seneste synes jeg dog at det er blevet lidt for fladpandet.

Eksempelvis har jeg store problemer med at acceptere Clement Kjersgaard som vært. Mens fx Adam Holm i reglen tilbageholder sin sarkasme indtil slutningen af indlæg (typisk er det mest regeringen og Bush der må stå for skud), er det for mig meget svært at se hvornår Clement fremfører en (objektiv) mening, hvornår han er sarkastisk og hvonår det bare er ren selvpromovering.

Jeg faldt dog nærmest ned fra stolen, da jeg så at FN’s særlige torturapportør, Manfred Nowak, blev omtalt på denne måde:

Jeg er med på at oversættelsen af titlen kan laves på flere måder, men hvilken historieløs galning har skrevet en programtekst hvor ordet torturzar indgår?!?

Og så har jeg ikke engang nævnt min økonomi.

Jeg har bare haft lidt for travlt til skrive på min blog. Nogle gange er emner ligesom uddebaterede før jeg får fyret op under min lille blogmaskine.

Men bare rolig – jeg skal nok vedblive at udsende min vanlige, milde karma gennem hele 2008!