Jørgen Poulsen er også til poetry slam… tjek dette indslag fra DR – lyt specielt til 0,20-0,45.

En ting er, at vælgerne har genvalgt den regering, Pia kalder VOK.

Men at høre Bendt Bendtsen (taberen under alle tabere) stå og sige; “jeg er glad for, at vi har fået mandat til seks år til” mens man hører et hornorkester spille Let me entertain you er for meget. Alt for meget…

This is the way the world ends
Not with a bang but … a bleeping brass band???

Find Holger

8. November 2007

Jeg har altid haft stor fornøjelse i at følge min gamle nabo Holger Sørensens gøren og laden i randområderne af dansk politik. Det er en glæde jeg har delt med andre.

Jeg tror ikke jeg strammer den, hvis jeg påstår at Holger hører til blandt de mere konservative i partiet. For nu at sige det mildt. Et af de mere klassiske værker fra Holgers hånd er kronikken “Dette århundrede bliver de ældres sekel” der slutter med sætningen “F.eks. skal flere personer i den arbejdsduelige alder transfereres fra forsørgelse til beskæftigelse.” (kilde). Den bør hustandsomdeles snarest. Eller i det mindste indlemmes i af de kanoner de konservative partifæller er så vilde med.

Udover mærkesagen ved sidste valg – retten til at ryge på plejehjem – har særligt retspolitik haft Holgers interesse. Jeg husker mest Holger som kontant. Ikke fair, bare kontant. Et typisk eksempel lyder:

Holger Sørensen (K) mente også, at Lene Espersen har gjort det godt, at kursen skal fortsætte, og man bør tage alternative muligheder i brug for at få lettet presset på fængslerne. Den slags beboelsescontainere, soldater i udlandet bor i, er et udmærket alternativ, jeg har selv boet i dem i et år,« sagde han. (kilde)

Til min store forundring er Holgers hjemmeside med det ikke helt uhumoristiske navn www.cholger.dk desværre ikke længere aktivt.

Hvad er der blevet af Holger? Er han ikke længere politisk aktiv? Vi er mange der er forundrede! Eller i hvert fald to: Holger-in-memoriam.

Valg valg valg

29. October 2007

Jeg har endnu ikke skrevet noget om valget. Lad os sådan rent bogstaveligt lægge ud med en teaser.

Både DR og TV2 har valgt nogle lidt interessante teasere til deres valgspots: Speed Of Sound (Coldplay) og Surfing The Warm Industry (Kashmir). Man kan (selvsagt) ikke høre sang i teaserne, men da det er ret kendte sange, må man formode at i det mindste dele af målgruppen kan huske dele af teksterne.

Speed Of Sound i udklip:

How long before I get in?
Before it starts, before I begin?
How long before you decide?
Before I know what it feels like?
Where To, where do I go?
If you never try, then you’ll never know.


Climb up, up in the trees,
every chance that you get,
is a chance you seize.
How long am I gonna stand,
with my head stuck under the sand?


Ideas that you’ll never find,
All the inventors could never design.

Surfing The Warm Industry i udklip:

I wanna run from the apathy
from the questioning tongues
And eyes that just won’t come off
And get a job in a industry
Where a smile’s not required
And complaints are always the same

Cause baby you must be so fed up
With a boy that keeps telling you
How much good he’s gonna do
When all that is happening ’round here
Is happening in here
And nothing gets out there
Except for the truth

It’s up to you
Cause I’m absolutely numb
It’s up to you
Cause I’m absolutely numb

Cause no one does and nobody ever will
There is only space for one
And surely he gets killed
When the engine seizes up
You might call it existential crisis
I simply call it the bravery
Of emptiness

Forsøger medierne at fortælle os noget med dette?

Fair nok?

2. October 2007

På mine ældre dage(!) er jeg begyndt at gå lidt mere op i noget så arkaisk som bekymringer om retssikkerheden. Jeg er for eksempel ret skræmt over perspektiverne i den logning, man er begyndt at foretage. Ikke mindst fordi enhver idiot der rent faktisk har noget skjule, kan omgå logningen uden problemer. De nye regler giver PET carte blanche til at overvåge snart sagt hvem som helst uden at skulle begrunde det særskilt. Regningen for dette gøgl sendes selvsagt til forbrugeren.

Hvis man kan forholde sig neutral til Terrorsagen fra Vollsmose (bare navnet!) synes jeg også man bør betegne sig som optimist:

Den ene forsvarer, advokat Hugo Steinmetz, har fået afslag på “at få oplyst, om der har været holdt et lukket retsmøde om begrænsning af forsvarernes aktindsigt i sagen”, mens en anden ikke kan få oplyst hvor meget PET har punget ud til kronvidnet. (kilde)

Da jeg i sin tid læste om Sovjetunionens historie var det den slags man gjorde grin med – hvordan skal man kunne forsvare sig, hvis man ikke engang kender anklagen? Dette er for mig at se ikke spor bedre; den ene forsvarer må ikke få at vide, om der er noget, han ikke må få at vide.

Samtidig skal PET ikke følge de regler, der ellers gælder civile agenter:

  • Agenten må ikke opildne til forbrydelser, der ikke ellers ville være foretaget
  • Man må ikke bruge selvinkriminering
  • Man må ikke bruge beviser fra konkret efterforskning vedrørende personers involvering i én sag (om fx pædofili) til en anden sag mod samme person (for terror)

Jeg må indrømme, at jeg synes der er lidt for meget 1984 over 2007!