Bestil bare den gravko!

20. December 2006

Jeg blev i weekenden spurgt om jeg ville skrive under på at byggeriet på/i/ved Kløvermarken skulle stoppes.

Hell no! Kom i gang og det skal være nu. NU, blev der sagt!

Jeg synes i dén grad det er en god idé at bygge billige boliger til byens befolkning (uanset om det så er til 5000 eller 6500 kr. per måned). Og jeg synes i høj grad at det er bagstræberisk af nogle amager-aboriginals at de ikke gider have byggeriet fordi der muligvis ryger en fodboldbane.

Det er så meget not in my backyard at man slet ikke kan forstå det – vi vil da gerne have billige boliger, det skal bare ikke være lige der hvor jeg bor.
Hvor hulen havde folk egentlig forestillet sig, at man kunne bygge flere tusinde boliger i hovedstadsområdet uden at genere nogen? Området omkring Brøndby Stadion, Odense eller Løgumkloster?!?

Som mange nok har hørt, har paven sagt noget der måske kunne tolkes som en kritik af Islam. Jeg er ikke nogen stor fan af paven og hvad han har sagt virker ikke så gennemtænkt, men fred være med det.

Kæden hoppede dog lidt af, da jeg læste flg. citat

Dermed er præsidenten betydeligt mere afdæmpet, end Irans åndelige leder, Ayatollah Ali Khamenei.

Khamenei sagde mandag, at pavens bemærkninger om islam var udtryk for en sammensværgelse mellem Israel og USA. En sammensværgelse, der har til formål at skabe konflikt mellem religionerne. (Kilde)

Så vidt jeg husker:

  1. Paven = katolik
  2. Israel = jødisk stat
  3. George Bush = metodist

Jeg er muligvis naiv, men en pave i en jødisk sammensværgelse forekommer ikke helt naturlig, når paven er gammel nok til at huske Luthers antisemitisme på egen hånd?

Farvel frihed

20. September 2006

Så kan vi godt vænne os til det: Nu er det ikke nok at overvåge, befolkningen skal også opdrages. Den engelske by Middelsbrough har overvågningskameraer med højtalere så man on the fly kan skælde ud på folk der ter sig usømmeligt.

Samtidig vil Lene E med vold og magt indføre kollektiv aflytning af mobiltelefoner.

Farvel frihed, det var sjovt mens det varede…

Vorherre til hest

14. August 2006

I forbindelse med Teklas fødsel så jeg mig gal på Kirkeministeriet og den træghed hvormed de indfører digitale services.

Til min store forundring har jeg i dag læst, at Kirkeministeriet ligger nummer tre på listen når det gælder digital forvaltning?

Jeg indrømmer blankt: Dét fatter jeg hverken splint eller bjælke af!

Det er nok bare mig der ikke er den hurtigste knallert på molen, men der er et eller andet i det her, der virker bare en anelse mystisk:

Smart elektronisk nyhedsbrev fra mit forsikringsselskab

Elektronisk nyhedsbrev i papirsform?!?