Haiku om kunder

20. May 2009

Da jeg for kort tid siden skiftede arbejde, nævnte min chef i afskedstalen, at jeg nok ikke skulle søge ind i diplomatiet. Nogle af mine nye kolleger mener omvendt at jeg er for diplomatisk.

Uanset hvem der har ret har jeg i ny og næ muntret mig med at opsummere kunders henvendelser i haiku-form. “-form” er vigtigt her, da “digtene” formeldt set ikke opfylder alle krav til haiku, fx mangler de alle en årstid.

Ikke desto mindre: Tre haiku fra min tid hos TraceWorks:

Vi regnede med
At have løst dit problem
Men desværre nej

Ærede kunde
Du skulle have svaret
Det har du ej gjort

Dear customer
I tried to explain
Listen, don’t speak

Reel x-faktor

2. April 2009

Først en tilståelse: Jeg indrømmer at jeg har set enkelte afsnit af X Factor! Som sådan indrømmer jeg også, at jeg synes det er god underholdning.

Der skal heller ikke herske tvivl om at nogle af sangerne faktisk synger godt hvis man ser på deres evne til at pitche og den slags.

Det gør det bare stadig ikke til andet end underholdning. Det end ikke lugter af kunst!

Jeg er heldigvis i den situation at jeg har en stak venner der løbende holder mig opdateret med nye trends.

Jeg var for nyligt til fest hos The pixel artist formerly known as Y! og havde i den anledning fornøjelsen at træffe den visionære leder af Harp core. Hun laver en fortrinlig kombination af moderne musik og harpe. Da jeg første gang hørte det for små to år siden var jeg lidt forbløffet – dén kombi havde jeg ikke set komme. Det er med stor glæde jeg ser frem til at høre det nye materiale der skulle udkomme snart.

Lidt i samme tråd er Monkey Cup Dress der laver fantastiske sange på en sprød bund af ukulele. Specielt nummeret Honolulu burde sendes i rotation på enhver radiostation har så meget som overvejet at spille musik fra X Factor.

Jeg har i efterhånden mange år haft den store ære at ligge i slipstrømmen af Rytmehans/Mikka og de ufatteligt mange typer musik, han dyrker. Det var således ham der i 2002 introducerede mig for Gogol Bordello.

Mikka har det seneste stykke tid opdyrket en interesse i et område jeg ellers ikke kendte det store til: Laos. Han har gjort mig opmærksom på en myspaceside med prøver på musik fra Laos som man skylder sig selv at give et forsøg.

Så hvis man føler sig en smule træt af generisk pop sunget af skrigeballoner er der andre steder at gå hen. God lytter!

Brodernation I og II

19. February 2009

Jeg kunne i weekendens løb forstå at folk gerne vil have at jeg skriver lidt oftere. Jamen så gør jeg da det!

Og hvilken bedre anledning er der næsten end den verserende sag i Sverige mod folkene bag The Pirate Bay?

The Pirate Bay er, for de der ikke på forhånd måtte vide det, det seneste skud på stammen inden for kategorien “fildeling”. De nærmere omstændigheder betyder ikke så meget men i korte træk fungerer websitet som en slags Google, der blot udelukkende henviser til torrents, med andre ord har deres søgemaskine information om hvilke brugere der har hvilke programmer til deling.

Folkene bag The Pirate Bay mener selv at de blot videreformidler information og at information, som bekendt, vil være fri. Problemet er blot at information i deres optik også er fx bøger, musik og software. Med andre ord: Lærebøger, film, kontorpakker og så videre.

Hippie som jeg er, mener jeg at fri information er decideret fjong – fri software (firefox, linux, open office), fri musik (Nine Inch Nails er år forud og både Prince og Radiohead har fattet pointen) åbenhed i forvaltning er ubetinget af det gode. Omvendt tror jeg ikke at de fleste forfattere, skuespillere og musikere er ligefrem begejstrede for at folk “kommer til” at benytte gratisudgaven.

Desværre er de fleste firmaer et årti eller mere bagud: De benytter sig hellere af distributionskameler end -kanaler. Hvorfor kan man ikke se film når man selv vil, hvorfor skal man købe programmer på en dvd og ikke online, hvorfor skal jeg købe en hel programpakke for få adgang til et bestemt program, hvorfor virker mine betalte mp3’ere kun på én pc?

Før den samlede industri tager sig sammen, kan jeg ikke tage dem seriøst når de hellere end at følge forbrugerne vil bruge millioner på lave rapporter med flotter grafer over deres årlige, fiktive tab og dernæst hive folk i retten.

Omvendt synes jeg at det er lige lovligt fornemt at tale om begrænsning af ytringsfriheden og demokratiet i samme åndedrag som en omtale af TPB – hvis jeg som programmør eller musiker har lyst til at dele mine værker ud kvit og frit, bør det være et valg jeg selv træffer, ikke et valg en skrupelløs teenager i Nørre Nissum træffer på mine vegne. Hvis jeg arbejder for et firma der har som forretningsstrategi at brugere betaler et engangsbeløb ved erhvervelse, kan det vel nærmest kun gå udover de ansatte, hvis det program kan hentes gratis via TPB.

Og til noget lidt andet, men alligevel beslægtet: Det er næppe nogen hemmelighed at jeg ikke er så vild med idéen om Norge som sådan. Dog findes der en stak enkeltindividder der bør roses. I denne uge er et par af de store, norske websites således gået sammen om at sende Internet Explorer 6 på pension.

Når jeg synes det er en god idé er det fordi det ene program er skyld i så mange problemer og spildte mandetimer at det burde være sendt i graven langt tidligere. Jo hurtigere man kan komme videre til Internet Explorer 7, Firefox, Opera, Safari, Chrome eller lignende desto bedre. Skift i dag og få en hurtigere, mere sikker og mere stabil oplevelse med det samme!

Borgerligt et eller andet

6. January 2009

borgerligt

Det er nu også svært at holde styr på alle de radikale der ikke er radikale. Men held og lykke med det alligevel.

2008 i tilbageblik

31. December 2008

Lige her et par timer før gæsterne ankommer og der trods alt hersker en vis form for ro er det næsten på sin plads at opsummere året der gik.

I grove træk har 2008 været et relativt stille og roligt år. Størst indtryk gjorde nok turen til USA, men der har været en del mindre oplevelser også. I løbet af året har jeg også fået genoptaget kontakten med nogle venner jeg ellers ikke havde set i flere år. Samtidig har jeg i løbet af året også fundet nye venner, så det er alt i alt ikke det værste.

Den ubetinget største skuffelse i løbet af året har været professionel. Efter et umanerligt “træls” år har jeg derfor fundet en ny arbejdsplads hos ad pepper, hvor jeg ser frem til at begynde snarest. Det er noget med computere.

2009 ser ud til at tegne fremragende. En af de største events bliver nok brylluppet i februar 🙂