Blogbrok

Jeg havde på forhånd mine bange anelser om at tage til REM i parken – lyden plejer at være elendig og publikum uegnet. Hvad angår publikum blev mine værste anelser bekræftet da Maria og jeg af en person blev bedt om at rykke os 20-30 centimeter, da hun ikke havde det godt med at folk stod tæt på hende. Lyden var til gengæld ikke helt så grufuld som den plejer.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at REM var i topform. Jeg havde lidt frygtet at det ville blive en af årets mere stilfærdige koncerter, men de lagde ud med Living Well Is The Best Revenge og det med fuld knald på guitaren. Hvis man i øvrigt skulle udnævne et fraværende medlem af bandet, skulle det være Peter Buck, der lidt så ud som han var et andet sted.

Nærværende var til gengæld de to andre. Desværre var Mike Mills lidt for nærværende: Manden der nok har verdens dårligste korstemmer overhovedet fik lov til at synge lead i en hel sang. Maria mener at det må dreje sig om en joke, da nummeret (Rockville) i forvejen ikke hører til bandets mest skarpe.

Ellers var det en fed koncert – måske var det lidt skræmmende hvor uniformeret publikum opførte sig under tick tock-delen af Drive, men det skal ikke lægges bandet til last.

K har spillet fallit

Så kan det da heller ikke blive mere pinligt for det lille “regeringsparti”:

… men bare rolig, du bliver ikke tvunget til at købe noget.

Jeg sad og stenede madanmeldelser på iByen, da jeg så noget så en bannerannonce, der så interessant ud: En reklame for umamis take away-koncept.

Det eneste problem er som sådan det man  i min branche kalder modtagesiden:

Gratis tip til Umami (eller jeres mediebureau): I bør nok lige overveje om det nu også er helt pengene værd at køre kampagner mens køkkenfolkene holder ferie.

eller: Kan de ikke bare spise kage?

Et at de partier der plejer at være mest konsistente i deres holdninger er Dansk Folkeparti. Her til morgen var jeg dog ved at få min (økologiske) morgenbolle galt i halsen: Sygeplejersker, politibetjente og andre middelindkomst-grupper er ikke længere en del af målgruppen – i hvert fald ikke når det gælder boligspørgsmål.

Baggrunden for det er, at de nu mener at folk, der ikke har råd til at bo i København, må flytte længere ud:

“Hvis man kigger på Ishøj og de andre områder ude omkring, så er der rimelige priser på boliger og kun 20 minutter ind med et S-tog, og så må folk jo flytte derud,” siger Dansk Folkepartis boligordfører, Anita Knakkergaard. (Kilde: Information)

Der er som sådan ikke noget nyt i den holdning, men at DF deler den er vist nyt.

Noget der måske er mere interessant er, at partiet nu pludselig går meget op i EU-regler:

Anita Knakkergaard mener imidlertid, at det vil være i strid med EU’s regler at give flere støttekroner til det almene byggeri.

“Vi kan jo ikke give støtte til politibetjente og sygeplejerskers boliger. Det vil være konkurrenceforvridende i forhold til det private,” siger hun.

Det må da vist betegnes som et nybrud, at de går op i den slags?

Lad mig slå fast med det samme, at jeg er ovenud begejstret for den generelle smiley-ordning der gælder mad.

Men det begynder så småt gå over gevind: For et par uger siden blev det foreslået at forlystelser i dertil indrettede parker (aka forlystelsesparker) skulle have smileys for hver ting. At man ikke lukker skidtet er egentlig lidt uforståligt, men hvad, showet må vel fortsætte.

Jeg diskuterede med en ven hvad det næste ville blive og gættede på bordeller. Og ganske rigtigt: Et forslag om licens til prostituerede så dagens lys.

Det er dog ikke kun i Danmark man laver den slags: I Italien har man som ekstra-service for hooligans lavet en slags garanti-ordning, der gør at man direkte i kampprogrammet kan se om man skal forvente smæk for skillingen.

Er det bare mig eller er vi havnet på overdrevet?