Pelle2.004

4. May 2004

Her er 2004-udgaven af Pelle Svane Jakobsen. Det blev jo lovet at Pelle2.004 ville være mere positiv end den gamle udgave.

Hvis jeg var et computerprogram

Efter et år der endte med at være ganske turbolent, har programmørerne bag Pelle2.003 besluttet at lave en ny og forbedret udgave. Der herskede nogen tvivl i offentligheden om hvorvidt Pelle2.003 var en autonom virus, et program eller et styresystem. Derfor er Pelle2.004 endt som et kompromis — et styrende program som vi alle kender det fra dagligdagen. Ellers byder Pelle2.004 mest på små forbedringer i den daglige drift, der er blevet væsentlig mere pålidelig. Konceptudviklingsafdelingen vil løbende implementere nye delelementer i løbet af året.

Kravspecifikationer

Efter at have kørt på tynde klienter de sidste par år, har direktionen bag Pelle2.004 besluttet at stille lidt større krav til de omgivelser, programmet skal tilpasse sig. Der skal groft sagt lidt flere flasker rødvin og lidt mere reel mad på bordet. Der stilles også visse andre krav, men de forhandles efter aftale med den enkelte aftager.

Tekniske specifikationer

Der er ikke ændret på de tekniske specifikationer siden Pelle2.002, hvilket gør, at der er plads til Pelle2.004 i langt de fleste miljøer. Anvendelsesmulighederne er sikkert større, end du tror.

Problemer der er løst siden Pelle2.003:

Pelle2.004 er under løbende udvikling, og blandt andet er programmet Halvstuderet røver6.5 udfaset til gengæld for Uddannet kandidat1.0 med alt hvad dertil følger. Ligeledes er SU Økonomi6.0 som forventet blevet udskiftet med det lidt mere usikre program Selvstændig erhvervsdrivende1.0. Selvom dette program kun er på et meget tidligt stadie i udviklingen, er der store forventninger til det.

Også på andre punkter har der været tale om andre nyudviklinger, men på nuværende tidspunkt er det for tidligt at tale om resultatet af disse ting offentligt. Ikke at det nødvendigvis afholder rygtebørser rundt omkring fra at gisne. Blandt spås der om joint-venture med Maria3.0.

Kendte problemer med programmet

Selvsluksproblematikken fra Pelle2.00X er blevet delvist løst. Til alles tilfredshed lader det til. Det dukker stadig op i ny og næ, men dog sjældnere. Det lader til, at problemet primært opstår i forbindelse med multitasking med virus-programmerne Gymnasievenner8.0 og Øl-RISK. Problemerne med arrogance og lignende er blevet nedtonet lidt, eller rettere målrettet, så det rammer folk, der selv er ude om det.

Beta-tests

Der bliver stadig lavet testruns på Pelle2.004, der blev endeligt launchet d. 4/5 under navnet Pelle2.00427. Trofaste aftagere har allerede hørt mere om det, men det sidste ord er næppe sagt i den sag.

Nye produkter fra samme familie

Den 26/6 2004 kom der en lille ny gut til familien — den lille Silas-Emil eller Silasen. Han har ogsÃ¥ en ond tvillingebror ved navn Skriglasen, der kommer pÃ¥ besøg engang i mellem 🙂

Hvad mener du om det?

XHTML: Du kan bruge flg. html: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>