Piter, d. 27/11/00


Petersborg-Moskva-Petersborg

"Alle siger: Kreml, Kreml. Alle jeg kender siger sådan, men jeg har aldrig selv set den". Sådan indledes en ret berygtet bog fra de senere Sovjet-år, Venedikt Jerofeevs bog "Moskva-Petusjki". Titlen spiller på en ældre traver, "Moskva-Petersborg", men det er stort set også det eneste klassiske tema der bliver berørt. Fx når hovedpersonen at drikke intet mindre end 6 genstande på den første side, hvorefter han brokker sig over ikke at kunne huske hvad han drak på næste bar. Heldigvis får han hjælp af et kor af engle(!), der viser ham vej til et sted, hvor de har billig vodka. Drikkeri i det tempo kræver en vis form for beslutsomhed og for ligesom at opretholde en vis standard, drikker "helten" senere motorolie, parfume og det der er værre. Langt værre.

Nå, i hvert fald tog jeg i sidste weekend sammen med Pernille til Moskva. Vi kom ind fredag morgen i en dejlig frostklar morgen med hele -12 grader på menuen. Senere steg det heldigvis til subtropiske -6. For at ære Jerofeev valgte jeg IKKE at tage ind i Kreml, men undersøgte i stedet hvordan Mokkeby (som den hedder blandt venner) havde udviklet sig siden mit sidste besøg i 1998. Og jeg kan godt afsløre, at Petersborg klart kom til kort. Alt hvad der er utjekket i Petersborg virker i Moskva. Det mest åbenlyse eksempel er vel metroen. Petersborgs metro er nærmest at sammenligne med RI-bus i '96, mens Moskvas metro er et stort og velfungerende system. Men vi kom jo ikke for at se på metroen, omend den siges at være den pæneste i verden. Næh nej, vi skulle til koncert med Mumij Troll'. De havde på deres web-side annonceret at de ville holde en "unormal" koncert - det kunne vi ikke stå for. Det unormale bestod i første omgang i, at de havde medbragt et symfoniorkester, en toast master, to korpiger og tre rappere i klovnekostume. Sidstnævnte var medskyldige i hvad der efter min mening er MT's hidtil dårligste nummer "3 raza". Lad vær med at høre det på www.mumiytroll.com!

Men ellers var koncerten et hit. Blot var det lidt uforståeligt, at de spillede flere numre fra deres andet album end deres nye. Fx undlod de at spille to af singlerne fra deres seneste album, men måske var det derfor koncerten blev kaldt "unormal"? Jeg vender tilbage med flere detaljer om det en anden god gang. Til gengæld udkommer koncerten pa video og cd engang til foråret, så det ser vi frem til.

Jeg bør for syns skyld nævne, at jeg skam også var inde og se på en ny kirke (der er en tro kopi af en kirke der blev sprængt i luften engang i 30'erne for at gøre plads til en Lenin-statue, der dog endte med ikke at blive opført, hvorfor man lavede en udendørs svømmepøl i stedet) og skam også kom fordi Majakovskij-museet, der er mit yndlingsmuseum overhovedet. Besøg det før din nabo på http://www.museum.ru/Majakovskiy/default.htm. Hvis man ikke lige ved hvem ham der Majakovskij var, så kan det problem løses på http://www.geocities.com/Paris/8182/sjen.htm

Hvad jeg brugte min søndag på må indtil videre forblive en hemmelighed, men jeg kan da afsløre, at jeg deltog i noget der lignede en spionfilm fra den kolde krig…

Nærdødsoplevelser

For at det altsammen ikke skulle blive alt for kedeligt, var vi en bred skare af udenlandske borgere, der samledes for at støtte de lokale bryggerier og på den måde styrke kapitalismens vækst i Rusland. Og det var der sådan set ikke noget galt i, blot skulle vi have kendt vores besøgstid og IKKE været gået i byen. Vi var, det må vi jo indse, ikke helt ædru, hvilket gjorde at vores medslæbte russiske ven, Kostja, faldt i søvn på en bar i indre by. På denne bar kan man udmærket lave ting og sager der ville blive bortcensureret i pæne amerikanske film, men man kan ikke sove. Tilsyneladende er logikken, at hvis man sidder på skødet af hinanden, bliver man tørstig og drikker følgelig mere øl, men man bliver ikke mere tørstig af at sove, hvorfor der er dårlig økonomi i folk der er faldet i søvn. Det havde de rare mennesker på baren, lad os bare kalde den Money Honey, heldigvis en kur for: de tog Kostja og bar/slæbte ham ud. Det var i og for sig fair nok, men den stakkels mand havde ikke sin jakke med og temperaturen udenfor var omkring 0 grader, så det ville ikke være nogen sjov affære i længden. Ergo tog jeg min jakke og hvad jeg troede var Kostjas bluse og jakke. Det viste sig imidlertid at blusen tilhørte en pige, som havde lagt sin bluse på vores pladser. Hun var ret ligeglad, men det huede imidlertid ikke dørmanden, der vist havde været forsøgsdyr for adskillige fabrikanter af anabolske steroider. Han havde i hvert fald lyst til at gøre klart at han IKKE synes det var spor sjovt, og han så mest ud som om han havde tænkt sig at bruge mig som dørmåtte. Vi valgte at forsvinde hurtigst muligt, men næste gang må jeg vist hellere bare stikke ham et par flade…

I never really loved you anyway, I'm so glad you moving away…

Og så skete det i de dage, at jeg fik mit længe ventede enkeltværelse. Metoden var, kære Watson, ganske enkel: Jeg havde ventet i 2 mdr. på mit værelse og havde efterhånden affundet mig med min sambo, DJ Mago. Ligeledes havde jeg allerede mødt to andre Muhammad'aer, to Hadji Murat'er, en enkelt Murat og en Sultan, som i bund og grund var meget flinke, omend deres russisk havde visse mangler. Eftersom jeg snart skulle hjem, gik jeg ned og sagde til kommandanten: "Hør her, snuske: Jeg tager hjem i december og kommer ikke tilbage før i slutningen af januar. Altså behøver jeg egentlig ikke det værelse du lovede mig for syv uger siden." Og så skete det: samme dag, 4 timer senere, havde jeg fået mit eget værelse! Hvordan det præcist gik til, ved jeg ikke, men det må være en tilføjelse til reglen om at "hvis man spørger om noget, har man ikke ret til det". Hvis man "ikke gider have noget, så skal man have det" - Logisk? Næppe.

For tiden er jeg i gang med at købe hausgeräte og ellers ser verden herfra ganske stille ud. Det der præsidentvalg i USA kan de russiske medier ikke rigtigt hidse sig op over og de har ikke engang nævnt dronning Ingrid på tv. Til gengæld har regeringen her i landet fundet 600 mio. kr. til at hæve Kursk, hvilket uundgåeligt får en til at forbløffes over prioriteterne her i landet. Det russiske BNP er, på trods af der bor 150 mio. mennesker i landet, kun på $620,3 milliarder, hvilket er fem gange Danmarks BNP (tal fra CIA's hjemmeside). Og så bruger de penge på at hæve en en ubåd. Man forstår det jo ikke. Men Rusland kan jo heller ikke begribes med forstanden.

Jeg håber, som sædvanligt, ikke jeg har kedet læserne til døde. Ellers ved jeg snart ikke hvad jeg skal udsætte mig selv for.